Nyd både pool og strand på Camping Bela Basque
Alle i familien kan bade og køle af på campingpladsen, da der nemlig er både indendørs- og udendørs pools med vandrutsjebaner samt et opvarmet soppebassin. Så både børn og voksne kan hygge sig i vandet, uanset om vejret byder på koldere temperaturer og regn eller solskin og hedebølge. Skulle I have lyst til de store vandaktiviteter, ligger byen Biarritz og dens strande kun omkring fire kilometer fra campingpladsen. På de smukke strande kan I surfe, sejle i kajak og stå på paddleboard.