Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Store oplevelser på lille Vadehavsø
Fanø er en hyggelig ø i Vadehavet, hvor I kan nyde 15 km sandstrand, spotte sæler og besøge Danmarks smukkeste landsby. Nyd kulinariske oplevelser og deltag i de lokale traditioner. Måske finder I et stykke rav på stranden! Læs mere

Book ferielejligheder på Fanø

Sommerferie på Vadehavsøen Fanø

Fanø er en langstrakt sandø i Vadehavet, som ligger ud fra Esbjerg. Øen er det perfekte udgangspunkt til en familieferie ved de populære, brede og hvide sandstrande. Book en feriebolig hos Dansk Bilferie og få alle disse skønne oplevelser med:

  • Nyd den 15 km lange og 1 km brede sandstrand
  • Kulturhistoriske Sønderho og maritime Nordby
  • Opdag den unikke natur i Nationalpark Vadehavet
  • Strandsejlads, sælsafari og lokale smagsoplevelser

Den lækre og oplevelsesrige strand

Den helt store attraktion på Fanø er selvfølgelig stranden, som indbyder til både badning, aktiviteter og ravjagt. Nordsøens vand er dejligt at bade i, og den brede sandstranden er helt stenfri og meget børnevenlig, hvor I kan bygge sandslotte, flyve med drage, spille stangtennis og meget mere. Bevæger I jer længere mod syd på stranden bliver den smallere og smallere, og det er særligt på denne del af stranden, I har gode muligheder for at finde rav - Nordens guld.

Syd for Rindby finder I et aktivitetsområde, hvor det er muligt at surfe både med og uden kite, samt køre med blokart, kite-buggy og andre strandsejlere.

Traditionelle byer med små gader

Når I tager færgen til Fanø fra Esbjerg, vil I ankomme til Fanøs hovedstad Nordby, som er en by helt tæt på Vadehavets natur, hvor I kan spotte vadefugle fra havnepromenaden og se sæler på en lille sandbakke blot 50 meter fra havnen. Tag børnene med til pandekagehuset eller Fanø Vaffel & Bolsjehus og nyd en middag på Restaurant Ambassaden. Det er også muligt at leje cykler til ture rundt på Fanø blandt andet af de forskellige anlagte stier.

En anden af Fanøs besøgsværdige byer er Sønderho, der er kåret som Danmarks smukkeste landsby. Her kan I gå igennem de smalle gader med små hyggelige huse, besøge Fanø Kunstmuseum, Sønderho Mølle og Hannes Hus. I Sønderho kan I udforske Gårdbutikken, Silken eller Uldsnedkeren og købe minderne med hjem.

Mad- og drikkeoplevelser på Fanø

Havet og den smukke natur rundt omkring på Fanø har givet øen mulighed for at skabe nogle helt særlige kulinariske oplevelser, hvor fisk, lammekød, røgede skinker og laks, øl, lynghonning og marmelader indgår som en del af de lokale specialiteter. 

Der er flere restauranter på øen, hvor I kan opleve smagen af Fanø og de lokale råvarer. Nyd en Middag på Restaurant Sønderho Kro, Kellers Badehotel og Spisehus eller Restaurant Fajancen. Fanø har også sit helt eget ølbryggeri, Fanø Bryghus, hvor der er 17 haner med frisk øl i deres bar med blandt andet pilsneren Fanø Rav.