Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Sommerferie på Sydsjælland
Sydsjælland rummer både det populære Skovtårn, den utrolige natur ved Møns Klint, forlystelsesparken BonBon-land og det smukke Gavnø Slot for hele familien. Det er en skøn feriedestination, hvor I både kan nyde naturen og besøge flere hyggelige byer fra ferieboligen. Læs mere

Oplev Sydsjælland fra en ferielejlighed

Sydsjællands familievenlige omgivelser

Når I bestiller en feriebolig hos Dansk Bilferie til sommerens familieferie, kan I godt begynde at glæde jer! Her kan I se frem til nogle af de største fordele ved en feriebolig på Sydsjælland, hvor børnene kommer i centrum på en aktiv ferie.

  • Skønne ferielejligheder tæt på naturen
  • Attraktioner i børnehøjde som BonBon-land
  • Oplev Skovtårnet, Møns Klint og Camønoen
  • Tag på ø-hop rundt på Sydhavsøerne

Smukke naturoplevelser på Sydsjælland

Naturen på Sydsjælland er meget forskellig, hvor I både kan opleve det bakkede landskab ved Møns Klint, nyde fuglenes sang i Vejlø Skov og se de smukke omgivelser ved Karrebæk Fjord. Stevns Klint er også en utrolig oplevelse, hvor I kan se klinten rejse sig fra havet og blive til et fladt landskab, der er en plads på UNESCO's verdensarvsliste værdig. 

Derudover kan I lægge vejen forbi Faxe Kalkbrud, hvor det turkisblå vand indbyder til svømmeture på de varmeste dage. Vil I opleve naturen oppefra, kan I besøge Skovtårnet i Rønnede, der er en del af Camp Adventure med klatring, blomstermark og meget andet.

Hyggelige familieudflugter og byer

Sydsjælland tilbyder en masse børnevenlige aktiviteter, hvor I blandt andet kan besøge forlystelsesparken BonBon-land, Knuthenborg Safaripark, Danmarks Borgcenter og Middelaldercenteret fra jeres feriebolig. Derudover vil Dodekalitten med de meterhøje stenskulpturer og Sydstsenen ved Gedser Odde være en sjov oplevelse i det fri. Hvis I vil opleve Sydsjællands hyggelige byer, så skal I besøge Næstved, Faxe, Rødvig, Vordingborg eller Stege.

Gavnø Slot er en hyggelig aktivitet for familien, hvor børnene kan lege i Sørøverland eller tage i sommerfugleland, mens I også kan nyde den smukke slotspark.

Besøg de omkringliggende Sydhavsøer

Det er oplagt at besøge nogle af Sydhavsøerne, når I er på ferie i Sydsjælland, da I på øerne vil opleve en skøn feriestemning, venlige øboere og lokale traditioner. Blandt de største øer er Falster, Lolland og Møn, mens de mindre øer som Fejø, Femø, Bogø og andre småøer også er et besøg værd. 

På Falster kan I nyde den skønne strand ved Marienlyst, besøge to forskellige dyrepark og spadsere en tur igennem Nykøbing by. Møn er meget familievenlig med fantastisk natur, badestrande og lokale oplevelser. I kan blandt andet besøge kunstmuseer, købe kød og grøntsager i gårdbutikken på Klintholm Gods og spise is produceret på fløde fra græssende dyr på Møn.