Kan vi hjælpe?
7010 4343
Pæne ferielejligheder tæt på Flachau
Velkommen til Dachsteinblick. På feriestedet kan I bo i skønne ferielejligheder med solterrasse og friheden til at gøre, hvad I har lyst til. Dachsteinblick ligger tæt på det østrigske by, Flachau og i grønne omgivelser med bjerge. I kan pjaske rundt i feriestedets pool eller slappe af på en solseng. Børnene kan hygge sig på en lille legeplads eller hoppe på trampolin. Stedet byder på gode faciliteter, så I kommer ikke til at kede jer.
Information

Velkommen til Dachsteinblick

Mere om Dachsteinblick

Dachsteinblick ligger blot 2 km fra Flachau i Salzburgerland. Området emmer af idyl med ro, smuk natur og flotte bjergsider. Feriekomplekset er bygget i typisk østrigsk stil med skodder, træterrasser og flotte blomsterkasser. I bor i hyggelige lejligheder, som kan rumme op til 6 personer. De fleste er indrettet med køkken, eget badeværelse og nogle lejligheder er desuden udstyret med balkon eller terrasse, hvorfra I kan nyde de idylliske omgivelser. 

Hvis I har brug for hjælp til at booke jeres ferie til Dachsteinblick, så kan I kontakte Dansk Bilferie på tlf. 70104343. I kan også let og hurtigt booke online her på hjemmesiden.

Bademuligheder og faciliteter

Pool:

På Dachsteinblick er der en lille, fin swimmingpool I kan tage en forfriskende dukkert i. Poolen er udformet som en hyggelig badesø, så I får fornemmelsen af den østrigske natur. I poolen er der desuden en lille rutsjebane og området omkring poolen tillader jer også at slappe af på liggestole, mens I nyder solens stråler og den smukke udsigt. 

Faciliteter:

Der er gode muligheder for sjove aktiviteter, når I bor på Dachsteinblick. På feriestedet kan familiens mindste hygge sig på et udendørs legestativ med gynger og sandkasse, eller de kan hoppe rundt på en trampolin. Indendørs finder I et legerum, hvor I kan spille air-hockey, bordtennis, billiard eller I kan være aktive i fitnessrummet. Efter en aktiv dag, er det dejligt at kunne slappe af i feriestedets sauna. 

Spisemuligheder og indkøb

Ca. 300 meter fra Dachsteinblick finder I en dejlig restaurant, hvor I kan blive forkæklet med gode måltider. I kan også bevæge jer de 2 km mod Flachau, hvor I kan få stillet sulten og slukket tørsten på et større udvalg af restauranter, barer og butikker. 

Nogle af lejlighederne er udstyret med køkken, så I kan selv tilberede lækre måltider og nyde dem i mere hjemlige og afslappende omgivelser. I finder et supermarked blot 100 meter fra Dachsteinblick og der kan I handle de ting i har brug for til maden og livet i lejligheden. 

Lidt om området

Dachsteinblick ligger i et lækkert bjergområde, hvor I kan tage på skønne vandre- og cykelture og komme helt tæt på naturen. Der er gode muligheder for at nyde den friske luft i de grønne omgivelser - liften Space Jet, som ligger lige ved Dachsteinblick, kan tage jer op til områder med gode stier. I terrænet finder I også gode spisemuligheder.

 Hvis I skal have et sus i maven, så kan I tage til Flachau og prøve den lange bjergrutsjebane, Rodelbahn Lucky Flitzer. Området byder også på klippe- og træklatring, canyoning og bueskydning - der er et væld af aktiviteter I kan foretage jer.