Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Skønne ferieparker og ferieboliger i Øst-Schweiz
Øst-Schweiz har mange fantastiske oplevelser i vente til dig og hele din familie. Her kan du tage en svævebane op til de højeste tinder, opleve smuk schweizisk arkitektur, besøge spændende byer og spise fondue og andre traditionelle retter i lange baner. Med en feriebolig i Øst-Schweiz er du sikker på at få en uforglemmelig ferie. Læs mere

Ferieboliger i Øst-Schweiz

Læs mere om Øst-Schweiz

Ferie i Øst-Schweiz

Besøg Øst-Schweiz på din næste ferie og få hele pakken: storslåede landskaber med dramatiske bjerge, grønne skove og dybe, blå søer, fantastiske kulinariske oplevelser og en rig og spændende kultur i de mange dejlige byer. I Schweiz er der oplevelser og seværdigheder til en hver smag og et hvert tempo.

Bestil en feriebolig i Øst-Schweiz online her på siden, eller kontakt en af vores dygtige ferierådgivere på 7010 4343 og få råd og vejledning til at finde den rette feriepark til dig og din familie.

Hvorfor feriebolig i Øst-Schweiz?

Dansk Bilferie tilbyder de bedste ferieparker og ferieboliger i Øst-Schweiz, og der er mange gode grunde til at vælge Øst-Schweiz som din næste feriedestination.

  • Smukke, storslåede landskaber
  • Spændende kulinariske oplevelser
  • Hyggelige byer
  • Børnevenlige aktiviteter
  • Ferieboliger med gode faciliteter
  • Venlig befolkning

Populære ferieboliger i Øst-Schweiz

Ferieparker i Øst-Schweiz

Bestiller du en feriebolig gennem Dansk Bilferie, sikrer du dig, at din feriebolig er af høj kvalitet, har god beliggenhed og har gode faciliteter til hele din familie. De krav lever vores ferieparker i Øst-Schweiz naturligvis også op til.


Feriepark Walensee

Feriepark Walensee er en luksuriøs feriepark lige ved den smukke sø, Walensee. Her er der mulighed for at slappe af i det skønne wellness-område, bade i poolen eller tage på opdagelse i den smukke natur eller et smut indtil storbyen Zurich.

Smukke naturoplevelser

Varierende natur

Øst-Schweiz har en fantastisk spændende natur, som bare venter på at blive udforsket. Om du er til høje bjergtinder, rolige søer, grønne rullende bakker så har Øst-Schweiz det, du søger. Tag f.eks. svævebanen op på toppen af det 2502 meter høje bjerg Säntis, hvor der venter jer en enestående udsigt ud over Schweiz, Tyskland, Østrig, Liechtenstein, Frankrig og Italien, alt samen fra ét udsigtspunkt. På toppen finder du også en dejlig panorama restaurant, hvor du kan nyde udsigten, mens du spiser en god middag.

Spænd vandrestøvlerne på og begiv dig ud i Pizol alperne. Her finder du nogen af Schweiz' mest attraktive vandrespor, hvor du går forbi fantastiske søer og smukke landskaber. I dette børnevenlige område finder du også masser af underholdning og oplevelser i naturen for hele familien. Appenzellerland er også en fantastisk udflugtsmulighed i Øst-Schweiz, spækket med spejlklare søer, dramatiske klipper, små klare kilder, dybe dale og maleriske landsbyer, er dette narturområde en dejlig lille perle, som bestemt er et besøg værd.

Spændende byer

Stein am Rhein er en hyggelig lille landsby, som er kendt for at være en yderst velbevaret gammel by. I den gamle bydel kan du beskue vidunderligt malede facader på husene og smukke bindingsværkhuse. Byen er en livlig og meget charmerende lille by. 


Frauenfeld er en livlig lille by med et fantastisk smukt slot beliggende i den gamle bydel. Nyd både en hyggelig gåtur gennem byen eller besøg den omkringliggende natur på cykel eller til fods. 


Altstätten

Denne smukke by ligger for foden af Appenzellerland bjergene. Byen har en lang tradition som markedsby, og har et meget smukt historisk centrum. Byen har endvidere mange spændende restauranter og butikker.


Bischofszell er udgangspunkt for adskillige vandreture. Her er der rig mulighed for at nyde de sceniske omkringliggende landskaber. Byen i sig selv er også utrolig smuk, med gamle historiske bygninger og et utal af interessante seværdigheder.