Kan vi hjælpe?
7010 4343

Ferieboliger i dejlige Slovenien

Besøg Slovenien på din næste ferie og oplev både spændende historie og modernitet. Slovenien byder desuden på smuk uudforsket natur, en gæstfri befolkning, termiske bade og meget mere. Her er der garanti for en uforglemmelig ferie.

Ferieboliger i dejlige Slovenien
Besøg Slovenien på din næste ferie og oplev både spændende historie og modernitet. Slovenien byder desuden på smuk uudforsket natur, en gæstfri befolkning, termiske bade og meget mere. Her er der garanti for en uforglemmelig ferie.
Mest populære rejsemål i Slovenien (1)
Vest Slovenien
Det vestlige Slovenien byder på fantastiske naturoplevelser, som vil betage hele familien. Rislende vandfald, store grotter, vilde bjerge og spejlblanke søer er det at finde i Vest Slovenien. Skræddersy jeres...
Det vestlige Slovenien byder på fantastiske naturoplevelser, som vil betage hele familien. Rislende vandfald, store...
  • Naturoplevelser man husker
  • Termiske kilder
  • Besøg Sloveniens hovedstad
1 mulig ferielejlighed
Se rejsemål

Ferieparker i Slovenien

En feriepark i Slovenien

Slovenien har det hele. Med et smukt varierende landskab, er der noget for en hver smag. Her kan du både opleve det smukke Middelhav, dramatiske bjergtinder og fortryllende skove. Slovenien er også fyldt med en spændende historie, kulturelle oplevelser og interessant gastronomi.

Book din feriebolig til Slovenien her på siden eller tag kontakt til en af vores erfarne rejserådgivere på 7010 4343, og få råd og vejledning til at finde den feriebolig der matcher dine ønsker og behov.

Hvorfor feriebolig i Slovenien?

Slovenien har oplevelser der passer til et hvert temperament, så der er bestemt mange gode grunde til at vælge Slovenien som din næste feriedestination.

  • Smuk og varierende natur
  • Gæstfri befolkning
  • Spændende kultur
  • Fantastiske madoplevelser
  • Skønne ferieboliger med gode faciliteter og god beliggenhed

Vild og varierende natur

Slovenien er i særdeleshed kendt for den varierende og smukke natur. Her kan du opleve smukke floder og søer, eksempelvis Bled søen som er den mest kendte i Slovenien og er hele 14.000 år gammel. Gå også på opdagelse i nogle af de mange spændende grotter. Hvert år opdages der flere grotter i Slovenien, så der er nok at tage fat på. Særligt i Karst regionen er der mange interessante grotter, heriblandt Postojna grotten, som er den største og mest populære af sin slags. Desuden er der mere end 300 vandfald i Slovenien, især omkring Soča floden og i Triglav Nationalpark. Det højeste vandfald, Kloma, er hele 128 meter højt og bestemt et besøg værd.

Oplev Slovenien på en aktiv ferie

Med den fantastiske natur du kan opleve i Slovenien er det oplagt at komme helt tæt på den ved at bevæge dig ud i den gennem forskellige aktiviteter. Der er 7000 km afmærkede vandrestier gennem Sloveniens bjergede landskab. Du kan også hoppe på cyklen og finde lige den cykelrute i den smukke natur der passer bedst til dit niveau. Er du lidt mere eventyrlysten er der også rig mulighed for at prøve riverrafting, sejle i kajak, prøve vandski og mange andre spændende aktiviteter som kan få adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen.

Historie og kultur

Slovenien har kun været et uafhængigt land siden 1991, hvilket gør det til et meget ungt land i forhold til Europæiske standarder. Det der har gjort det muligt for Slovenien at forme et uafhængigt land, er deres traditionsrige kultur og fælles sprog, hvilket har overlevet flere århundrede. I 2004 blev Slovenien en del af EU efter flere års forhandlinger og i 2007 fik Slovenien euroen.

Vejret i Slovenien

Som så meget andet i Slovenien er vejret også meget varierende. Vejret skifter i takt med årstiderne og er særlig påvirket af det barske Alpe klima, kystens Middelhavsklima og det nordøstelige kontinentale klima. Det ender med en gennemsnitstemperatur på 20 grader i juli og omkring 0 grader i januar. Så du skal være forberedt på lidt forskelligt vejr, når du besøger Slovenien, uanset årstid.

Et mix af madkulturer

Slovenien har en rig madkultur med mange traditionsrige retter. Rundt omkring i landet er der mulighed for at komme på forskellige kulinariske ture eller madlavningskurser, hvor du kan smage på lokale specialiteter og måske endda lære hvordan du selv kan genskabe lækkerierne. Den slovenske madkultur er et fantastisk mix mellem middelhavskost, alpespecialiteter, Balkanretter og meget mere, og hver region af landet har deres egne traditionelle retter, drinks og spisevaner. Slovenien har faktisk hele 24 gastronomiske regioner, så det er bare med at smage løs.

Vidunderlige vine

Der er nok ikke mange, der er klar over det, men Slovenien er et fantastisk land, når det kommer til vin. Landet har de perfekte omstændigheder til at producere og udvikle skønne vine. Nogle af Sloveniens vindistrikter siges endda at være blandt de bedste i verden. Slovenien producerer op til 100 millioner liter vin om året, og det smukke landskab bugner af vidunderlige vinmarker og vingårde. Så der er rig mulighed for at komme på vintur på landet og opleve, hvordan ægte Slovensk vin produceres fra vinranke til delikate dråber. Besøg et af de smukke vindistrikter Posavje, Podravje eller Primorska.