Kan vi hjælpe?
7010 4343

Årets snowboardpark ligger i Trysil

12. februar 2014

Juryen har talt: Parken i Trysil er kåret til "Årets Snowboardpark".

Parken har blandt andet vundet, fordi den rummer udfordringer til alle niveauer. Odd Roar Solerød har med sin store erfaring med at bygge snowboardparks, været med til at hæve niveauet i Trysil. Han har som en af de bedste snowboardkørere i Norge også en stor kapacitet, når parken skal testes.

Det norske snowboardlandshold bruger blandt andet parken i Trysil til at forberede sig til OL. Helge Bonden, som er daglig leder i Trysil, er glad for titlen,og glæder sig over at området nu har endnu flere muligheder for at tilfredsstille hele familien.