Kan vi hjælpe?
7010 4343

Gode råd til dig med pollenallergi

26. juni 2014

Det er ganske vidst smukt og flot med grønne træer og frodigt græs, men for pollenallergikere kan det være det rene mareridt. Op imod en million danskere lider af pollenallergi i mere eller mindre grad, og vi bringer her en forkortet udgave af Astma-Allergi Danmarks råd til hvordan du får en pollenfri ferie.


1) Søg mod vest

Her menes der ikke, at du nødvendigvis skal bevæge dig mod destinationer som USA og Sydamerika, men derimod at finde en kystlinje der er vestvendt. Det forholder sig sådan, at der ved vestvendte kyster er pålandsvind, der ”skubber” pollen i luften længere ind i landet. Koncentrationen af pollen er derfor ofte lavere.


2) Vask håret

Det giver måske sig selv, men det er en god idé at vaske håret, så du ikke tager pollen med i seng. 


3) Medbring ekstra tøj

Pollen kan også sætte sig i tøjet, og du kan derfor risikere at tage det med dig hvorend du går. Er du i områder med meget høj koncentration af pollen, kan det derfor være en god idé at kunne skifte til et frisk sæt tøj.