Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Skirejser med tog til Åre, Vemdalen & Østrig

Kom friske og veludhvilede frem og nyd skiferien fra dag 1! Snälltoget tager jer direkte fra Malmø til Åre og Vemdalen i Sverige, og direkte fra København til Østrig

Hos Alltime Travel har du mulighed for at booke skibolig og tog til/fra Åre og Vemdalen i Sverige. Lad bilen stå og hop på toget i Malmø direkte til Åre eller Vemdalen - det er både nemt, bekvemt og bedre for miljøet. Vil du hellere til Østrig, tager Snälltoget dig direkte fra Høje Tastrup, Odense eller Kolding til Østrig. 

Hvordan fungerer det?
Tag nattoget, og vågn op i det skønneste Winter Wonderland helt klar til at ramme pisterne på førstedagen.
I har mulighed for at booke en kupé med plads op til 6 personer. I løbet af dagen og om aftenen sidder I på sæder over for hinanden, og om natten slår man så sengene ud. Der er 3 senge i hver side af kupéen med en stige op til de øvre køjer. I kupéen er der puder, dyner og sengetøj.
Togturen tager ca. 15 timer fra Malmø til Åre og 16 timer og 40 minutter til Vemdalen, og ca. 13 timer til Østrig. Det lyder måske som lang tid i et tog, men fordi man sover det meste af tiden og ellers bare sidder og hygger sammen i egen kupé, føles det slet ikke som særligt lang tid - det er faktisk bare superhyggeligt!
Ingen skal sidde bag rattet den lange vej, det er meget mere behageligt at sidde i toget end i en bil og alle kommer friske og veludhvilede frem - efter en bid morgenmad i toget er I klar til at stå på ski allerede på ankomstdagen.

Sådan bestiller du togbilletter
I søgebjælken øverst på siden kan du vælge din foretrukne skidestination (Åre, Vemdalen eller Østrig), og samtidig vælge din foretrukne transportform (tog). Nu kan du bestille din togbillet samtidig med din foretrukne skibolig i Åre eller Vemdalen samt Østrig (ved Østrig bedes du kontakte os telefonisk eller på mail). Når du har valgt toget under transport og udfyldt datoer + antal personer, er prisen for boligen inkl. togbilletter.
Har du brug for hjælp? Ring til os på tlf. 7015 3232, så hjælper vi dig med at bestille din skiferie.

Fra Malmö til Åre

Toget fra Malmø til Åre kører fra lige før jul og til og med påske. Det kører via Stockholm på onsdage og lørdage (ankomst i Åre morgenen efter). På hjemturen fra Åre til Malmø kører toget torsdage og søndage om eftermiddagen. Togturen til/fra Åre tager ca. 15 timer.

Bagage: Du kan medbringe så meget bagage, som du selv kan bære i én omgang (f.eks. en kuffert eller rygsæk). Det er endvidere muligt at checke din bagage ind i bagagevognen for et ekstra gebyr på ca. 40 SEK.
Bemærk, at bagagevognen kører med på de fleste afgange, dog ikke alle (tog 3900 og 3901 har bagagevogn).

Mad på turen: I har mulighed for at spise i togets restaurant (Krogen), som er placeret i midten af toget. Her kan man købe varme retter, snacks og drikkevarer. Vi anbefaler, at I bestiller en morgenmadspakke, som I henter i restauranten om morgenen og spiser i jeres kupé.
I kan sagtens medbringe jeres egen aftensmad i toget, og vi anbefaler, at I pakker en masse gode snacks, evt. et spil kort, iPads og måske nogle malebøger til børnene.

Fra Malmö til Vemdalen

Toget til Vemdalen kører fra Malmø via Stockholm på lørdage (ankomst i Vemdalen morgenen efter) fra lige før jul og til og med påske. Bemærk, at når I tager toget til Vemdalen, skal I med en bus fra Röjan til Vemdalen (ca. 15-40 minutter), busturen er inkl. i prisen på togbilletten.

Bagage: Du kan medbringe så meget bagage, som du selv kan bære i én omgang (f.eks. en kuffert eller rygsæk og en lille taske).

Mad på turen: Vi anbefaler, at I bestiller en morgenmadspakke, som bliver udleveret om morgenen, og som I spiser i jeres kupé. I kan sagtens medbringe jeres egen aftensmad og morgenmad i toget, og vi anbefaler, at I pakker en masse gode snacks, evt. et spil kort, iPads og måske nogle malebøger til børnene.
Bemærk, at der ikke er restaurant-vogn om morgenen på turen til Vemdalen, da den "hægtes af" og kører med til Åre.

Fra Padborg til Zell am See

Toget til Zell am See kører fra Høje Taastrup, Odense og Kolding ned gennem Tyskland på fredage (ankomst i Zell am See morgenen efter). Bemærk, at når I tager toget til Zell am See, skal I med en transferbus til skistedet.

Bagage: Du kan medbringe så meget bagage, som du selv kan bære i én omgang (f.eks. en kuffert, en støvletaske og en håndtaske) i kupéen. Bagagen skal kunne opbevares under den den nederste køje, og må max være h: 40 cm og l: 165 cm. Der findes en separat bagagevogn, der er forbeholdt skiudstyr. Du kan tilkøbe plads i bagagevognen, når du booker din billet. I bagagevognen kan du få opbevaret et par ski og stave i en pose + en støvletaske. Husk at booke plads i bagagevognen i god tid, da der er begrænset plads.


Mad på turen: Vi anbefaler, at I bestiller en morgenmadspakke, som bliver udleveret om morgenen, og som I spiser i jeres kupé. I kan sagtens medbringe jeres egen aftensmad og morgenmad i toget, og vi anbefaler, at I pakker en masse gode snacks, evt. et spil kort, iPads og måske nogle malebøger til børnene. Der kan også købes mad i Bistro-vognen i toget.

Ønsker I at booke tog til Zell am See bedes i ringe eller skrive til os på 7015 3232 eller udfyld kontaktformularen her.