Kan vi hjælpe?
7010 4343


Oplevelsesrig skiferie med børnene i fokus - tæt på Danmark!
Gautefall er perfekt til børnefamilien med pister til alle niveauer og en ekspreslift, som kan fragte hele familien fra dalen op til fjeldet på kun 3 minutter! Her får I en nem og bekvem skiferie for familien tæt på Danmark. Læs mere

Skiferie til Gautefall i Norge

Gautefall er perfekt til nybegyndere

Gautefall i Norge er det perfekte skiområde for familien med børn, der skal stå på ski for første gang. I Gautefalls skiområde er børnene i fokus, og her findes adskillige faciliteter og aktivitetsmuligheder, der gør skiferien sjov, lærerig og spændende for både store og små. Skiområdet er åbent alle dage i julen og påsken.

Hvorfor tage på skiferie til Gautefall?

Se her, hvorfor I skal vælge Gautefall til familiens næste skiferie:

  • Børnevenligt skiområde
  • 14 km alpine pister
  • 55 km smukke langrendsruter
  • Gratis liftkort til børn under 7 år
  • Snowboardpark

Alpint skiløb, langrend eller snowboard

På en skiferie til Gautefall, er der rig mulighed for at kombinere såvel alpint skiløb, langrend og snowboarding. Denne kombination giver jer mulighed for at imødegå alle familiemedlemmernes ønsker på skiferien i Norge. 

Gautefall byder på 14 km pister med alpine udfordringer for både nybegyndere og mere rutinerede skiløbere. Senproduktionen sikrer en god og stabil sæson. 

Norske Gautefall er børnenes skiparadis!

Gautefall er det ideelle sted, når børnene skal have deres første skioplevelse. I det store børneområde findes blandt andet et rullebånd, som børnene kan benytte sig af, hvis de endnu ikke er trygge ved lifterne samt børnelift, børnebakke og legeredskaber, som gør det til et trygt område, hvor børnene kan lære at stå på ski. 

Husk, at børn under 6 år kører gratis med lifterne, hvis de kører med hjelm. 

Skiskole for hele familien i Gautefall

Gautefalls dygtige skilærere giver børnene et læringsrigt og solidt fundament for deres fremtidige skiløb. På skiskolerne lærer børnene nemlig, hvor sjovt det er at lege på skiene, samtidig med at de helt fra begyndelsen af lærer de rigtige teknikker. Det er også en mulighed at leje en privat skilærer til en mindre gruppe i et par timer. Så kan hele familien få gavn af skilærerens tips samtidig med, at I får en fælles oplevelse. 

Skiskolen skal bestilles direkte vi Gautefall på booking@gautefall.no eller tlf.: +47 35499977 (grupper skal bestilles senest 2 uger før ankomst).

Aktiviteter med kælkebakke og caféer

Når skiene føles tunge og benene er ømme efter dagens skiløb, er det tid til at slappe af, hygge og opleve, hvad Gautefall ellers har at byde på. I gåafstand fra skiboligerne finder I både en kælkebane samt et legeområde til de mindste. Derudover giver Gautefall også mulighed for fuld afslapning og samvær med familien på de hyggelige caféer og restauranter i skiområdet.

På Lodgen er der stor pejs og hyggeligt område til en varm kop kakao med familien. 

Til de adrenalinelskende skiløbere

Hvis I trænger til flere udfordringer og adrenalinkick på jeres skiferie i Gautefall, finder I desuden en omfattende terrænpark med halfpipe, big jump, snowboarding, kælkebakker samt 1,2 km snow-cross bane på skiområdet. Ekspressliften tager jer til toppen af Gautefall på blot 3 minutter, så der venter mange ture ned af bakkerne. 

Fantastisk langrend i Gautefall

I Gautefall er der gode muligheder for at blive fristet med alt slags skiløb. I kan både prøve kræfter med alpin skiløb, langrend og snowboarding. Hvis I gerne vil opleve det naturskønne sneklædte norske landskab på jeres langrendski, findes der 55 km velpræparerede langrendsløjper, der snor sig igennem snedækkede skove og ubeskriveligt smukt højfjeldsterræn.  

Bo godt i Gautefall

Gautefall byder på flere forskellige typer ophold. Her er små fine lejligheder på Ski Lodgen, lidt større lejligheder i Club Gautefall og lige uden for Ski Lodgen finder I de nye Fjellsuiter som er skilejligheder til max 5 personer. 

Inde på Lodgen finder I restaurant, bar, lobbybar og ofte er der arrangeret underholdning i weekenderne. 

Åbningstider i skicenteret 2021

Gautefall er åbent i weekender og hele ugen i højsæsonen.

Åbningstider i skicenteret 20/21:

  • uge 1- 7: Åbent torsdag-søndag kl. 10.00-16.00
  • uge 7 - 9: Åbent alle dage kl. 10.00-16.30
  • uge 10-12:  Åbent torsdag-søndag kl. 10.00-16.00