Kan vi hjælpe?
7010 4343


Naturskønt skisportssted for hele familien
Børnene er de vigtigste gæster i Vrådal, hvilket understreges af børneområdets perfekte placering i bunden af skianlægget. De 18 bakker i Vrådal egner sig godt til børnefamilier samt nybegyndere, mens der også er pister til de skrappe skiløbere. Læs mere

Skiferie til Vrådal i Norge

Tag hele familien med på skiferie

Tag på skiferie til Vrådal, som er et charmende, mindre skisportsted i Telemarken i Norge - perfekt til børnefamilier og nybegyndere. I finder også alpine udfordringer, langrend og et godt trygt børneområde. 

I Vrådal kan I vælge mellem at bo i lejligheder, på hotel eller i charmende skihytter bygget i autentisk norsk stil. Vrådal Panorama Skisenter ligger kun 2 timer fra færgekajen i norske Langesund, hvorfor dette er en oplagt skidestination for en kortere skiferie tæt på Danmark.

Hvorfor tage på skiferie i Vrådal?

  • 18 pister på i alt 15 km
  • Længste nedpart på 3600 meter
  • 8 skilifte inkl. 8-sæders stolelift
  • Børne- og begyndervenligt skiområde
  • Skihytter i traditionel norsk stil

Varierende skiløb for alle i Vrådal

Vrådal er et ideelt skiområde for børn og børnefamilier i norske Telemarken, og selvom området er familievenligt, findes der også gode udfordringer for den mere øvede skiløber. 

De 18 pister er fordelt over flere sværhedsgrader, som sikrer sjov og udfordringer på skiene for alle - både børn, nybegyndere og de mere rutinerede skiløbere. Pisterne i Vrådal er primært grønne og blå, da hoveddelen af pisterne ligger på fjeldsiden og resten af området ligger oppe på fjeldplateauet, hvor der er forholdsvist fladt.

Børnenes skiparadis med skisjov

Vrådal er i sandheden børnenes skiparadis! Børneområdet byder på børnelifter, små skipister med finurlige figurer og kælkebakker - mere underholdende bliver det ikke for familiens mindste.
I kan trygt lade jeres børn lege skiløbet ind i de sikrede og trygge børneområder med dygtige skilærere. Således kan I være helt sikre på, at børnene får den bedste start på skiferien!

Skisportssted med muligheder

I Vrådal findes der også nogle enkelte udfordrende sorte og røde pister, heriblandt Millionhenget. Der er snowpark med forskellige sværhedsniveauer for børn, begynder og middel. 

Vrådal er desuden et virkelig naturskønt skisportssted og ideelt til langrendsløbere, der vil elske de smukke velpræparerede langrendsløjper på i alt 40 km. Langrendsløjperne er fordelt på både skov- og fjeldterræn, og der findes en 1,5 km lang lysløjpe midt i centrum samt en 4 km rundløjpe ved toppen af skicenteret.

Aktiviteter for store og små

Har I brug for afveksling i skiløbet, så kan I prøve kræfter med isfiskeri eller tage en kælketur på kælkebakkerne. Der er naturligvis også mulighed for at opleve Vrådals naturskønne og fortryllende snelandskab udenfor pisterne. Når I trænger til en pause efter dagens skiløb, kan hele familien slappe af og hygge sig med en kop varm kakao foran pejsen i de charmende skihytter bygget i traditionel norsk stil.  

Forskellig transport til Vrådal

Når skiferien går til Vrådal, er der mange måder at komme dertil. I kan pakke bilen og suse afsted på vejen til I rammer det sneklædte Vrådal. Fra København har I ca. 9 timer og 15 min. kørsel. 

Skal I have en pause på køreturen, så kan vi anbefale at tage færgen. I kan vælge imellem:

  • Hirtshals - Langesund, hvor I har ca. 2 timers kørsel fra færgelejet til Vrådal
  • Frederikshavn - Oslo med Stenaline
  •  København - Oslo med DFDS, hvor I blot har ca. 3 timer og 20 min. kørsel fra færgelejet til Vrådal