Kan vi hjælpe?
7010 4343


Skiferie & skirejser i St. Johann im Pongau - Stort og flot skiområde!
St. Johann im Pongau ligger på den anden side af bjerget i forhold til Wagrain. Skiområdet er det samme, og sammen med Wagrain og Flachau udgør området et af de helt store og mest familievenlige områder i Østrig. Læs mere

Skiferie i St. Johann im Pongau

Læs mere om St. Johann her

St. Johann im Pongau er sammenhængende med Wagrain og et rigtig godt sted at tilbringe sin skiferie uanset niveau. St. Johann er populært hos danskere, og det er ikke uden grund. Udover godt skiløb byder området på kultur, restauranter, butikker, cafeer og meget andet! 

Alpendorf ski resort er perfekt til en god familieskiferie med over 120 km præparerede pister, der passer til ethvert niveau. 44 moderne gondoler, stolelifte og t-lifte linker Alpendorf sammen med Wagrain og Flachau, så du nemt og hurtigt kan navigere rundt i det store område i Østrig.

Hvorfor tage på skiferie til St. Johann?

St. Johann er en af danskernes foretrukne destinationer, når det kommer til skiferie. Se her hvorfor:

  • Stort sammenhængende skiområde
  • Over 250 km pister i hele området
  • Skiskole med dansk/svensk skilærer
  • Stor og charmerende by

Skiløbet i St. Johann-Alpendorf

Når du tager på skiferie til St. Johann, har du mulighed for at udforske en del af Østrigs største skiområde, hvor du finder intet mindre end 350 km pister. I St. Johann får du et varieret skiløb og snesikkerhed næsten hele sæsonen. Skiområdet er stort og henvender sig både til unge og gamle såvel som nybegyndere og øvede samt familier. 

Rejser du med børn og nybegyndere, er St. Johann et godt sted at starte, da du bl.a. har mulighed for skiskole med dansk skilærer. Da de 3 skisportssteder hænger så godt sammen, får du stor variation i skiløbet, når du tager på skiferie til St. Johann. Dette giver dig mulighed for gode dagsture mellem de mange små alpebyer, der er beliggende i området. OBS: Dagsturene kræver, at du er øvet skiløber

St. Johann er endvidere kendt for sin fremragende begynderbakke - en bakke som de lokale kalder "dansker-bakken".

Byen St. Johann

St. Johann by ligger i 600 meters højde, og her vil du opleve typisk østrigsk stemning med gamle huse og små hyggelige gader. Selve byen er noget større end Wagrain, og har en bred vifte af hyggelige restauranter og cafeer samt en lang række butikker til at gå og ose i efter dagens skiløb på bjerget. Her findes også et par barer og diskoteker, hvor I kan slå jer løs efter en sjov dag på ski. 

Dansk Bilferie har et af byens dejligste hoteller, Hotel Brückenwirt, der danner rammen om den perfekte skiferie for hele familien i Østrig. Hvis I bor i centrum af St. Johann, er det nemt at tage skibussen, som kører hele dagen til og fra skitorvet.

Afterski og aktiviteter på skiferien i St. Johann

Både flere steder på bakken og i centrum af St. Johann finder I gode afterski-muligheder i ægte østrigsk stil. Hvis der stadig er gang i jer efter sang og dans på bordene, er der også et bredt udvalg af diskoteker og barer i byen, hvor festen somme tider fortsætter til den lyse morgen. 

Byen byder selvfølgelig også på hyggelige familierestauranter for jer, der rejser med børn eller bare trænger til en stille og rolig aften.  Har I også lyst til at lave andre ting end at stå på ski, er St. Johann det oplagte sted med mange aktivitetsmuligheder. Hele familien kan bruge eftermiddagen på skøjtebanen eller på en hyggelig kanefart med fakler. I St. Johann er der endvidere en rigtig kælebakke, som vil bringe latter frem hos både børn og voksne.