Wilder Kaiser regionen er perfekt til vinter-vandring og kendt for sine solrige dale. I finder intet mindre end 113 km med præparerede vandrestier, hvorfra du ser det smukkeste vinterlandskab. Regionen byder ligeledes på nogle seriøse kælkebakker, hvor du virkelig kan få fart på. Her findes 16 km med kælkespor, der lader dig opnå fuld fart eller stille og rolige romantiske kælketure gennem skoven. Det er selvfølgelig muligt at leje kælke lokalt i området.
Hvis du er en af dem, der gerne vil opleve det uspolerede østrigske vinterlandskab, er vandring med snesko lige noget for dig. Her går man i ren puddersne i den billedskønne natur. Snevandring er godt for kroppens cirkulation, men også for sindet. Billederne af denne fabelagtige natur vil være printet på nethinden og i hukommelsen for altid. Der er altid en guide med på turen, så I ikke farer vild, og det er muligt at leje snesko i området.