Kan vi hjælpe?
7010 4343


Perfekt til skiferie med familien
I Orsa Grönklitt finder I 23 velpræparerede pister i alle sværhedsgrader. Det siges, at Orsa Grönklitt er Sveriges bedste område til langrend med gode og vekslende spor og masser af sne helt fra starten af november til slutningen af april. Læs mere

Skiferie Orsa Grönklitt

Velkommen til Orsa Grönklitt

Orsa Grönklitt i Sverige byder hele familien velkommen til en skiferie fuld af godt skiløb, og skiområdet er særlig kendt for fantastisk langrendsløb, hvor I for alvor kan nyde den svenske natur. 

Her er børnene VIP-gæster og I finder mange børnevenlige bakker samt en børne-snowpark og ski cross-bane. 

Orsa Grönklitt byder endvidere på gode spisesteder og underholdning, når I har brug for en pause fra skiløbet. Nyd en middag med en smuk udsigt eller snup en kop varm kakao når I trænger til en pause.

Hvorfor besøge Orsa Grönklitt?

I Orsa Grönklitt finder I varieret skiløb og mange gode indkvarteringssteder. Herunder er de væsentligste grunde til at vælge Orsa Grönklitt:

  • Sveriges smukkeste natur
  • Både alpint, langrend og snowboard
  • Enestående dyrepark til en pause fra skiløbet
  • Flotte og hyggelige skiboliger tæt på pisten

Oplev forrygende skiløb

Orsa Grönsklitt er perfekt til skiferie med familien i Sveriges smukkeste natur. Her er gode muligheder for både alpint, langrend og snowboard på skiferie til Orsa Grönklitt. 

Her har I som familie en fantastisk mulighed for en uforglemmelig skiferie i virkelig naturskønne omgivelser, med mange oplevelser – både med og uden ski. Alpint, langrend eller snowboard? Det hele er muligt på en skiferie til Orsa Grönklitt! Her er noget for alle, uanset smag.

Skioplevelser for familiens mindste

Blandt de 23 forskellige pister i Orsa Grönklitt er mange af dem børnevenlige. Blåbærskoven byder på sjove figurer og spændende snoede bakker. Blåbærklubben er børnenes favorit, og byder på en masse spændende og underholdende eventyr som bl.a. skattejagt og børnenes afterski med kreative aktiviteter, diskotek og forfriskninger. 

Børnenes Vasaløb er årets sjoveste langrendsløb for børn i alle aldre. Her fyldes blåbærsporet op med både forældre og børn, og i mål findes en spændende overraskelse til alle som gennemfører løbet.

Alt om det alpine skiområde

For den alpine skiløber, er det let at finde sine favoritpister. På syd- og vestsiden finder I de lettere pister til børn, familier og begyndere. På nord- og østsiden venter de lidt større udfordringer som Berguven, Helan, Halvan og Biffen (off-piste). På den nordlige og østlige side finder I også konkurrencepisterne, hvor selv de mest erfarne skiløbere bliver udfordret.

På langrend i Orsa Grönklitt

Er du til langrend, er Orsa Grönklitt det helt rigtige sted med i alt 80 km langrendsspor, hvoraf 9 km er oplyste om aftenen. På langrend kan I komme tæt på den svenske natur i rolige omgivelser. Orsa Grönklitts langrendsspor er kendt for høj kvalitet i varieret terræn, som både nybegyndere og øvede langrendsløbere kan nyde godt af. Har I brug for lidt teknisk hjælp, så står skiskolen for langrend klar til at hjælpe jer. 

Skiskole med masser af sjov

I den fremragende skiskole kan alle lære at stå på ski - både alpint og langrend. For børn fra 3 år findes der både grupper og privatundervisning med masser af leg og sjov i sneen. Skiskole er den perfekte måde at starte ski-karrieren på. Her får I gode tips og lære teknikker til sikkert skiløb af de dygtige skiinstruktører, som kender området særdeles godt. Skiskole kan bestemt også anbefales, selvom I ikke er nybegyndere, men hvis I blot vil blive bedre skiløbere. 

Masser af aktiviteter på skiferien

Udover varieret og godt skiløb har Orsa Grönklitt en enestående dyrepark – tag en pause fra skiløbet og oplev ulve, sibiriske tigere, ræve, bjørne, losser, hornugler m.m. Dyreparken er alletiders oplevelsesmulighed, hvis I har lyst til at opleve andet end pisterne. 

Tag en hyggelig tur i en hundeslæde og oplev den fantastiske svenske natur. Perfekt for både børn og voksne. Kør gennem det smukke vinterlandskab på snescootere og nyd omgivelserne sammen med hele familien.

Plads til gode skiminder

Tag familien med på en hyggelig vinterfisketur. I nærheden finder I Rädsjön, hvor der er masser af ørreder og gode læpladser, hvor I kan grille. Hvis I trænger til at forkæle jer selv efter en lang dag på ski, så kan I få en skøn behandling i Grönklitt Spa med massage og ansigtsbehandlinger. Invitér familie og venner på en hyggelig og anderledes aften i den smukt beliggende bræddehytte på Rädsjöns strand. Her kan I nyde en velsmagende middag tilberedt over åben ild.