Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Stöten er perfekt for alle børnefamilier
Stöten blev kåret som årets skianlæg i Sverige 21/22 og byder på Sälens længste nedfart på 3.060 meter, som hele familien, uanset niveau, kan suse nedad igen og igen. Oplev en perfekt familie-skidestination med fantastisk skiløb og aktiviteter.

Skiferie til Stöten i Sverige

Velkommen til Stöten i Sverige

Stöten står meget højt på listen over vores allermest populære skiområder i Sälen i Sverige, og det forstår vi godt. I Stöten er det hele sat op til, at familiens mindste får den bedst tænkelige start på skiene i trygge og sjove rammer. Samtidig får de rutinerede løbere også suverænt skiløb med varierede terræn. 

skiferie i Stöten får I rigtig meget for pengene, så det er nemt at finde en billig skiferie og I bor selvfølgelig næsten altid lige ved pisterne, eller med transportløjper til og fra pisterne.

En skiferie for alle niveauer

Skiløbet i Stöten i Sverige er kåret som Sälens bedste. På de mere end 38 km pister finder I skiløb for såvel nybegynderen som den garvede skientusiast, for hvem Alperne ellers kun er godt nok. 

I Stöten er børnene i fokus, men det betyder bestemt ikke, at de voksne og øvede bliver overset. Uden for børneområdet kan I glæde jer til at udforske det store terræn, der har alt fra grønne selvtillidspister til de stejleste sorte pister, der tidligere er blevet brugt under World Cuppen.

Skiferie med fokus på børn og unge

I Stöten er der i særdeleshed lagt vægt på børnenes skioplevelse, og her findes derfor talrige aktivitetsmuligheder for de yngste i skiområdet. ”Mormors Styrtløbsbakke” er et eksempel på dette, hvor finurlige sving og små bakketoppe er placeret, så nedløbsruten minder lidt om en labyrint. Dette vil med garanti være et hit hos de mindste. Og så er løjpen i øvrigt Sälens længste nedfart!

I Stöten er der også plads til sjov for de større børn, der er vilde med fart og spænding. Fx tilbyder Stöten "Freeride Academy" for børn/unge i alderen 10-14 år, hvor I tester Stötens offpiste og udfordres i parken, hvor I lærer nye tricks. Sus ned ad pukler, forbi træer og hop i skoven. Freeride Academy finder sted i uge 7, 8 og 9 onsdage og fredage i 3 timer. Det er et krav, at du kan stå på ski, er vant til at køre i skoven og parken og står kontrolleret og med god fart ned ad de røde og sorte pister.

Junior Weeks for børn 0-6 år

Junior Weeks i Stöten byder på en masse fordele for børn op til 6 år. Mad, skileje, skiskole og meget mere er gratis i følge med en betalende voksen. 

Junior Weeks finder sted i:

  • Uge 50
  • Uge 2-6 2024
  • Uge 10-12 samt uge 15 2024

Her kan børnene deltage i Vargklubbens aktiviteter. Skiskole og skileje skal bestilles hjemmefra.

Bemærk, at alle børn skal have et Keycard, som skal købes ved ankomst til  ca.60 SEK. Vi gør også opmærksom på, at der først tilbydes skiskole fra 3 år.


Læs mere om Stöten Junior Weeks her

Fantastiske skiforhold

Takket være de mange snekanoner ligger puddersneen altid indbydende på pisterne, og sammen med det store og alsidige terræn og det skønne børneland er det nemt at forstå, hvorfor mange børnefamilier foretrækker Stöten til deres første skiferier. 

Stöten er et rent paradis for familiens mindste. I det dejlige børneområde kan de boltre sig i trygge omgivelser og lege sig til de første succesoplevelser på skiene. 

Oplev Sverige fra den allerbedste side på en skiferie til Stöten, Sälen med sne, ski, sol og skøn natur.  

Aktiviteter på skiferien i Stöten

I Stöten finder I underholdning og afslapning for enhver smag samt den skønneste natur, der indbyder til udforskning og leg. Mærk f.eks. suset gennem skoven på en hundeslæde eller tag med på en hæsblæsende snescootersafari. 

I Stötens aktivitetscenter, Vattufjäll, kan I få varmen i det lækre badeland med spa-afdeling og sauna. På bowlingbanerne kan I finde familiens sande bowlingmester. Det er også her, at familiens kan besøge baren. 

Bring gode minder med hjem

For børnene findes der desuden et væld af aktiviteter som skattejagt, børneafterski og hyggelig børnepasning i legestuen. Stöten byder også på gode indkøbsmuligheder, hyggelige spisesteder og stemningsfuld afterski med livemusik flere gange om ugen. Afterskistedet omdannes om aftenen til natklub, hvor der igen spilles livemusik fra forskellige svenske bands, som for det meste spiller covermusik krydret med egne numre.

Dette sker til vinter!

Der kommer mange spændende nyheder til Stöten til vinter. I kan nyde den nye udvidede familiebakke, der bliver til en pist og går helt ned til Soltorget. I kan også prøve Sälens længste oplyste løjpe der strejker sig over 1900 m. Der kommer bedre snekvalitet, da der bliver stillet flere nye snekanoner op ved størstedelen af pisterne. De mindste i familien kan nemt nå toppen af bakkerne med det nye rullebånd, og Vargy’s Eventyrland byder på flere nye sjove attraktioner. I kan slutte dagen af med en lækker burger ved Stötentorget eller afprøve den nye restaurant ved Soltorget Ski Lodge, som erstatter Jaktstugan.

Stöten er Sveriges bedste skianlæg 2021/2022!

Aldrig har det været mere attraktivt at tage på skiferie i Stöten. Stöten i Sälen er nemlig igen i 2021/2022 kåret som Årets Skianlæg, denne gang af Freeride.se. Ud over "Sveriges bedste skianlæg" har Stöten også vundet prisen for "Sveriges bedste pist" og "Sveriges bedste skiområde for børnefamilier" i sæsonen 2021/2022.

Skisportstedets engagerede medarbejdere samt høje serviceniveau, er med til at fuldende skioplevelsen for hele familien, når I vælger, at skiferien skal gå til Stöten i Sälen.  

Sådan bor I på skiferien i Stöten

I Stöten tilbringer I jeres skiferie i hyggelige skihytter i svensk træhyttestil, der alle er pæne og veludstyrede. De findes i forskellige størrelse, hvor nogle er små og charmerende, mens andre kan rumme hele familien. 

I finder også moderne og veludstyrede lejligheder med suveræne beliggenheder. 

I kan starte jeres søgning efter hytter og lejligheder online her på siden eller kontakte vores skiferie-eksperter, som sidder klar ved telefonen for at give dig gode råd og vejledning.

Tag flyet til skiferien i Stöten

For nyligt åbnede Scandinavian Mountains Airport, som er beliggende ca. 18 minutter fra Stöten, så I kan flyve på skiferie. Scandinavian Mountains Airport giver jer en helt fantastisk mulighed for at tage afsted på en kortere skitur, weekendtur eller for at udskifte køreturen med en kort flyrejse.  

Ønsker I at flyve kan I bestille med SAS og transfer med Sälen Buss. Køb flybilletter hos SAS her.

Tag færgen på skiferie og afkort køreturen til Stöten

Når du skal på skiferie til Lindvallen, kan du med fordel booke skiferie med færge og afkorte køreturen. 

Færge fra Sjælland
Bor du på Sjælland, kan du tage DFDS Seaways fra København til Oslo, og derved komme frisk og veludhvilet frem til Oslo - her fra har du kun 245 km i bil til Stöten.

Færge fra Jylland
Kommer du fra Midt- og Nordjylland, har du flere muligheder for at afkorte køreturen til Stöten. Fra Jylland tilbyder vi følgende færgeruter:

  • Frederikshavn - Oslo (245 km til Stöten)
  • Hirtshals - Kristiansand (563 km til Stöten)
  • Frederikshavn - Göteborg (529 km til Stöten)

Hos Alltime Travel er vi meget fleksible og ønsker at sammensætte den bedste tur for jer. Skal I ikke tur/retur med samme færge, så kan vi booke som det passer jer bedst. Ring og få den bedste løsning på 7015 3232.

Sabinas Verden på besøg i Stöten

I januar 2020 var Sabinas Verden på skiferie i børnevenlige Stöten, hvor Junior Weeks, vaffelpauser og afslappende sauna gjorde ferien helt perfekt. Lad dig inspirere af Sabina og familiens skiferie - læs mere her