Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7010 4343


Hyggeligt skiområde i Italien
Madonna di Campiglio ligger i de Italienske Dolomitter, med dens skiområde spredt ud på bjerget Monte Spinale. Området er særlig velegnet til familier og til par og grupper med skiløbere på forskellige niveau. Her er meget til nybegyndere og øvede og byen er autentisk og hyggelig. Læs mere

Bestil din skiferie til Madonna di Campiglio i Italien

Madonna di Campiglio

Når man hører navnet Madonna di Campiglio, er det svært ikke at høre en vis elegance og storhed i navnet. For mange af os, der kan huske det, er der dog et særligt navn der dukker op, nemlig Ingemar Stenmark. Det var netop her i Madonna di Campiglio, at Stenmark tilbage i 1974, dansede sig vejen ned gennem portene til sin første World Cup sejr. Ingen, hverken før eller siden, har angrebet pisten med samme elegance og samtidig fart! Word Cup konkurrencerne bliver stadig afholdt her år efter år. Skiområdet byder på udfordringer til skiløbere på alle niveau, dog vil vi anbefale Canazei, for dem der vil have udfordringer på et højt niveau. Men for familier med flere forskellige niveau, er dette område helt perfekt.

Lidt mere om skiløb i Madonna di Campiglio

Madonna di Campiglio ligger godt 1.150 moh og i alt er der ca. 150 km pister i forskellige niveau. Det er rigeligt for de fleste i en uge, men trænger I til mere og et større område, kan I købe liftkortet (eller som tillæg) til Superskirama og få skiløb på i alt 380 kilometer, fordelt i områderne Madonna di Campiglio, Ponte di Legno-Tonale-Presena, Folgarida-Marilleva, Pinzolo, Pejo, Monte Bondone, Andalo-Fai della Paganella og Folgaria-Lavarone.

Fra hard core skiløb til cruising down the boulevard

Er I forholdsvis nye på ski, må I ikke klikke videre til det næste område, i den tro at Madonna di Campiglio er for svært. For på trods af de stejle pister og omtale som World Cup by, er der rigtig meget at komme efter. Især når I er nye på ski, eller blot har et par år under skiene. I vil finde et godt udvalg af blå, røde og sorte pister, og selvfølgelig den kendte og eftertragtede World Cup-piste. En anden god ting ved Madonna di Campiglio er, at der er god plads i de fleste uger på vinteren og stedet er ikke overrendt af turister, hvilket giver plads til den hyggelige italienske stemning. Der er mulighed for skiskole hvad enten man er nybegynder, kan lidt i forvejen, er hard core eller barn!

For dig der elsker den italienske stemning

Madonna di Campiglio emmer og oser af ægte italiensk stemning. Byen har det her særlige præg af det originale og autentiske, i form af huse og bygninger, der bevidner at det er en gammel by, med masser af historie. Gaderne i byen er snævre og hyggelige og de mange cafeer og restauranter lokker med alle de bedste italienske specialiteter. Når I kommer fra dagens skiløb, er der mange gode afterski steder og er I mere til at shoppe, så er der også et stort udvalg af butikker inde for både mode og delikatesser mm.

Hvis du ikke har lyst til at stå på ski i Madonna di Campiglio…

Er I en gruppe eller familie hvor en eller flere ikke er til skiløb, så er der masser af andet at hygge sig med. Hvis I fx har lyst til at stå på langrend, så kan I leje udstyret i en af de lokale skiudlejninger og tage på tur i såvel Madonna di Campiglio, som I de omkringliggende områder. Også her varierer længden og sværhedsgraden på løjperne. Har I nogensinde prøvet en tur på snesko? Det er sjovt og det giver god motion og er noget alle kan kaste sig ud i. Også det kan man prøve her, ligesom det er muligt at købe sig en tur i hundeslæde. Er I til lidt mere eventyr så skulle I måske prøve is-klatring eller paragliding og nyde den smukkeste udsigt. Og til at slutte dagen på den helt perfekte romantiske måde, så er turen på skøjtebanen næsten ikke til at komme uden om.