Kan vi hjælpe?
7010 4343

Alle de bedste ferieparker her

Den Italienske Riviera, også kaldet Blomsterrivieraen, er et populært rejsemål blandt danske børnefamilier, og det er ikke uden grund. Den Italienske Riviera byder på alt fra lækre sandstrande og god mad til masser af spændende kultur og historie. Den Italienske Riviera er ikke så turistet som andre steder og har en utrolig smuk natur og mondæne badebyer.

Alle de bedste ferieparker her
Den Italienske Riviera, også kaldet Blomsterrivieraen, er et populært rejsemål blandt danske børnefamilier, og det er ikke uden grund. Den Italienske Riviera byder på alt fra lækre sandstrande og god mad til masser af spændende kultur og historie. Den Italienske Riviera er ikke så turistet som andre steder og har en utrolig smuk natur og mondæne badebyer.

Ferieparker ved Den Italienske Riviera

Læs mere om Den Italienske Riviera

Vi kender Den Italienske Riviera!
Den Italienske Riviera bugner af feriebyer. De dejlige sand-og småstensstrande har fået tildelt mange blå flag, og ved strandene vrimler det med små butikker og hyggelige caféer og restauranter. Besøg mondæne badebyer og slap af ved pool og strand, her er masser af muligheder for hele familien. 

Book din feriebolig online her på siden eller kontakt en af vores erfarne ferierådgivere på 7010 4343.

Hvorfor feriebolig ved Den Italienske Riviera?

Der er mange grunde til at vælge Den Italienske Riviera som din næste sommerferie destination. Se blot et par af dem her:

  • Dejlige sandstrande og dybblåt hav
  • Luksuriøse ferieboliger
  • Spændende byer og attraktioner
  • Dejligt vejr og billedskøn natur

De tre mest populære ferieparker ved Den Italienske Riviera

Feriepark Village Spa Resort Ai Pozzi er en skøn familiepark ved den italienske Blomsterriviera. Ferieparken ligger ved badebyen Loano og har kun 1 kilometer til privat strand. Ferieparken byder også på en stor swimmingpool med rutsjebaner, så det er et rent paradis for de vandglade.

Feriepark Residence dei Fiori ligger hyggeligt og fredeligt i et grønt område med stranden og hyggelige boulevarder i gåafstand. Residence dei Fiori er velegnet til børnefamiler og byder på alskens dejlige faciliteter, fra swimmingpool og børnepool til fitness og jacuzzi.

Feriepark Residence Villa Giada ligger på en bakke og byder blandt andet på to swimmingpools, minigolf og en børnepool. Der er en dejlig restaurant, en bar og en shuttlebus som hurtigt fører dig til stranden. 

Det kan I opleve ved Den Italienske Riviera

Genova er en stor havneby og kan prale af at være Christoffer Columbus' fødeby. Her finder du et af Europas største Middelalderkvarterer, med snævre gader og et livligt leben i de hyggelige caféer, forretninger og markeder. Besøg det kæmpe akvarium eller tag på en spændende havnerundfart. Når maven begynder at knurre, er Genova også kendt for blandt andet lækker pesto og seafood.

Portofino er en charmerende by med pastelfarvede huse og en flot naturhavn. Byen er et tilholdssted for de rige og berømte fra den østlige del af Den Italienske Riviera og her findes da også mange forretninger, caféer og luksushoteller. Der er gode muligheder for vandreture, dykning og bådudflugter fra Portofino.

Allassio er en hyggelig by med en flot gågade med et stort udvalg af butikker og caféer. I Alassio findes også en af de bedste strande ved Den Italienske Riviera og en hyggelig strandpromenade. Byen har et livligt natteliv med blandt andet livemusik i juli og august.

Aktiviteter og seværdigheder
I byen Ceriale finder du det store vandland Carvelle med mange forskellige rutsjebaner og mange andre muligheder for vandsjov for hele familien. Du finder også mange andre spændende aktiviteter ved Den Italienske Riviera, som eksempelvis golf, skydiving og meget mere. Den unikke fortid er grundlag for diverse museer, monumenter, borge og andre antikke bygninger.

Naturen og landskabet

Naturen ved Den Italienske Riviera
Landskabet prydes af blomster som mimosa, nelliker og magnolia og i baglandet findes stille dale og små bjerglandsbyer. Mod syd præges landskabet af klippekyster, smukke vinterasser og idylliske kystbyer. 

Vandre - og cykelture
Hvis du er den aktive type der holder af at vandre i smuk natur, er Nationalparken Cinque Terre sydøst for Genova en fantastisk mulighed. Der er også gode muligheder for cykling i området. Parken består af fem maleriske byer, Monterosso, Vernazza, Corniglia og Riomaggiorre. Byerne ligger på stejle bjergskråninger og fra vandrestierne vil du opleve en fantastisk udsigt over klippekysten, ligesom du også kan være heldig at finde en grotte eller en lille strand.

Mad og klima

Mad og drikke
Når det gælder mad er italienerne specialister, og maden er ofte det, familien samles om. Med udsøgte råvarer og ingredienser som pasta, parmesan, mozzarella, is og risotto fremtryller italienerne de lækreste retter. Til maden drikkes der typisk en god vin, som f.eks. en Amarone eller Barolo fra Norditalien, en Frascati fra Lazio eller Brunello og Chianti fra Toscana.

Vejr og klima
Klimaet ved Den Italienske Riviera er mildt året rundt. I sommerperioden ligger temperaturerne på omkring 25 - 29 grader og badevandstemperaturen på omkring 24-25 grader.