Afslappet ferie med familien i grønne omgivelser
Ferieparken ligger ved en af floden Maas’ bifloder, og der er derfor roligt vand, som indbyder til badning samt forskelligartede vandaktiviteter. De flotte grønne omgivelser giver en dejlig atmosfære til ferieparken. Har I brug for en stille eftermiddag, kan I streame jeres yndlingsfilm over ferieparkens gratis wi-fi.
Parken ligger ved Bommelerwaard, tæt på Kerkdriel, og er en favorit hos mange børnefamilier på grund af de mange muligheder for familieaktiviteter i nærområdet. I selve parken finder I flere legepladser med gynger og rutsjebaner samt mulighed for leje af cykler eller E-choppers til jeres tur ud i nærområdets mange små stier og naturruter. Kan I lide at fiske, er der mulighed for at sætte sig ved flodens bred og kigge ud over vandet, imens I venter på, at fiskene bider.