Pineta Beach Village tilbyder en række forskellige aktiviteter til hele familien. Du finder en række sportsfaciliteter, hvor du kan udfordre hele familien i kamp. I kan blandt andet spille bordtennis og benytte tennisbanen.
Ønsker du mere action, kan du begive dig ud på campingpladsens gokartbane, prøve dit held med bueskydning eller ridning. Campingpladsen tilbyder endvidere vandaktiviteter som kajaksejlads og kano. Elsker du at spille golf, tilbyder campingpladsen en bane med 27 huller. Hos Pineta Beach Village finder du altså enhver aktivitet, som du finder interessant.
Campingpladsen sørger for alle sine gæster, hvorfor campingpladsens personale dagligt arrangerer underholdning. Det kan være konkurrencer inden for forskellige emner som blandt andet dans. For de mindste børn tilbyder campingpladsen en børneklub, hvor aktiviteterne er valgt med udgangspunkt i børnenes alder.