Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Alle de bedste campingpladser i Jura og Alperne
Tag på camping i Jura og Alperne og vær sikker på at opleve naturen i sin reneste form! I vil helt sikkert blive imponeret over de tårnhøje bjerge og brede dale. Nyd den friske luft, hvad enten det er susende ned ad en mountainbikerute, farende ned ad en flod på en tømmerflåde eller afslapning på campingpladsen. Besøg franske byer og slotte, og tag på opdagelse i Frankrigs fantastiske natur. Læs mere

Camping i Jura og Alperne

Læs mere om Jura og Alperne her...

Jura og alperne omkring byder på storslået natur med smukke søer, strømmende vandfald, skovklædte bjerge og bugtende floder. I hjertet af Jura findes kalkstensgrotter, søer, dale, fredfyldte bjergveje og karakteristiske franske byer som Chalain og Clairvaux.

Bestil camping i Frankrig online her på siden eller ring til en af vores erfarne ferierådgivere på telefon tlf. 7010 4343.

Hvorfor camping i Jura og Alperne?

Dansk Bilferie har den bedste kombination af alt, hvad du skal bruge til den perfekte campingferie i Jura og Alperne. Fire gode grunde til at vælge netop dette smukke område.

Hightlights fra Jura og Alperne:
  • Oplev en overvældende natur i den reneste form
  • Mulighed for mange spændende aktiviteter
  • Flotte slotte og byer
  • Fantastiske omgivelser med bjerge og dale

Check også vores andre skønne rejsemål i Frankrig.

De tre mest populære pladser i Jura og Alperne

Le Fayolan
Campingpladsen vil fungere som jeres base i naturskønne omgivelser. Det flotte poolområde, de sjove aktiviteter og den fantastiske beliggenhed direkte til søstrand vil være med til at danne rammen om en dejlig ferie, I sent vil glemme.


Le Val de Bonnal
Le Val de Bonnal er en hyggelig plads beliggende i en smuk grøn dal lidt udenfor den gamle landsby Rougemont. Pladsen er perfekt placeret ved søen, som er velegnet til badning, windsurfing, sejlads og fiskeri. Pladsen har også en pool med sjove vandrutsjebaner.

Domaine de Chalain
Domaine de Chalain er en stor førsteklasses plads med tropisk poolområde, indendørs pool, rutsjebaner, vandfald, sauna og jacuzzi. Pladsen ligger ud til søen Chalain, hvor der både kan bades, surfes, sejles og fiskes. Naturen omkring pladsen er grøn og frodig, og sørger for behagelige skyggesteder i de varme sommermåneder.

Byer og seværdigheder

Annecy er kendt som byen med kunst, kultur og historie. Den nordlige del af søen Annecy giver ekstra charme til de gamle kanaler med strålende pelargonier og kanalen Thon, med mange restauranter, giver mulighed for et kig ind i den gamle bydel. Colmar er den bedst bevarede by i Alsace, der havde sin storhedstid i 1500-tallet. Her sendte købmændene deres vin ad vandvejene i det maleriske kanalkvarter, der nu kaldes Petite Venise (Lille Venedig).

Chalain-søen er beliggende mellem landsbyerne Marigny, Fontenu og Doucier, der alle byder på ægte fransk landsbycharme, lokale specialiteter og gæstfrihed. Området er også udgangspunkt for to oplevelsesture, hvor man kan opleve den panoramiske udsigt, søen, de fascinerende, stejle klippeformationer, der omkranser dalen, samt ovenstående landsbyer.

Masser af god mad og høje temperaturer!

Maden i Jura og Alperne er til dels præget af det schweiziske køkken, men også klassisk fransk mad er på menukortet. Den franske mad er meget alsidig, men af franske klassikere er Bouillabaisse, Cassoulet og fiskesuppe især værd at nævne. I Frankrig drikker man selvfølgelig vin til alt og det er oplagt at besøge en af de mange vingårde i området. Frankrig er virkelig et paradis for mad- og vinelskere.

Vejr og klima i Jura og Alperne
Jura og Alperne har et varmt og solrigt klima om sommeren. I sommermånederne ligger temperaturen typisk omkring de 25 grader, dog kan der sagtens forekomme dage med over 30 grader.