Seværdigheder på Øerne Brač & Hvar
Der er et hav af smukke og interessante steder på disse to pragtfulde øer. På Hvar må I ikke gå glip af f.eks. en tur til de blå grotter i Bisevo. Mellem kl. 11 og 13 på en solrig dag falder solstrålerne igennem en åbning under vandet ind i grotten, så den bliver oplyst med et smukt blåt lys. Denne oplevelse er helt unik. Der ligger 10 grotter omkring Bisevos kyst, som alle er et besøg værd. Lej en båd eller køb en tur, som tager jer til disse smukke oplevelser. Napoleons fort fra begyndelsen af 1800 tallet giver jer en fantastisk udsigt over Hvar by og øerne omkring. Det kræver lidt at nå til toppen, som ligger 230 meter oppe ad bjerget, men den smukke tur op ad en lille smal vandresti er alle anstrengelserne værd. I dag er det Hvar Observatorium. Kalkstensbruddet i den lille landsby Pucišca, som ligger på Brac er også et besøg værd. Det er en hyggelig udflugt, hvor man kan opleve, hvordan de bryder kalksten og forarbejder det på den traditionelle måde.