Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
En fantastisk feriedestination i Tyskland
Trænger I til en afslappende ferie i naturskønne områder? Så er Eifel lige noget for jer! Her kan I se vulkanske bjergkæder, flotte skove, åer, søer, forlystelser mm. Denne del af Tyskland ligger mellem Bruxelles og Frankfurt am Main. Læs mere

Læs mere om camping i Eifel

Oplev det vestlige Tyskland

Det skønne Eifel-område giver jer mulighed for at få en afslappende ferie og opleve Tyskland, som I aldrig før har oplevet det. Dette område bliver forbundet med frodige skove og vandfald, og I kan opleve Dreimühlen-Wasserfall, som er et flot vandfald med mos i mange farver, der skaber et unikt syn.

Hvis I har lyst til at opleve denne del af Tyskland, er det oplagt at tage en tur på Geoacker Museum, som giver en gennemgang af, hvordan naturen i Eifel-området er blevet dannet. De fortæller om vulkanformationer og geologi, så I kan få en mindeværdig dag med spændende og interessante oplevelser. I en kort afstand fra dette museum kan I besøge slottet Burg Kasselburg, som er et historisk vartegn, hvor I kan få et andet indblik i den historie, der er så rig i denne del af Tyskland. I kan forvente at opleve fuglekvidder, skove, bjerge og alt, hvad der forbindes med naturskøn idyl i Eifel.

Nyd de tyske retter

Alle kender til de tyske klassikere, som de fleste danskere elsker. Det kan være din tyske favorit er en schnitzel med brasede kartofler, som mange danskere har en forkærlighed for. Det kan også være, at I er mere til en bratwurst med en dejlig, kold weissbier til. Hvis I vælger at besøge Burg Kasselburg, kan I få begge dele på den dejlige terrasse ved Forsthaus Kasselburg, der serverer tysk mad.

Camping i Eifel

Der er masser at se på camping i Eifel. Det kan være, I elsker at komme rundt i de små lokale tyske byer og få en fornemmelse af, hvordan livet er på landet i Tyskland, men I kan også bosætte jer på en af de mange lækre resorter, der er placeret i denne naturskønne del af Tyskland. 

En tur til dette område i Tyskland kan byde på to forskellige slags ferier. Den mere traditionelle ferie, hvor I kan bo på et resort eller camping, hvor I kan have base og nyde ferien sammen. I har masser af muligheder for at tage en tur rundt i det skønne område og gå på opdagelse i de lokale miljøer. Sidstnævnte kan føre til en ferie, hvor I kan opleve autentiske dele af Tysklands kultur, og det kan være I bliver inspireret efter at have smagt autentisk tysk mad i en af de skønne landsbyer.

Kom ud i naturen

Eifel Adventures har udnyttet en særlig mulighed ved området. Her kan I nemlig opleve en forlystelsespark, der tager udgangspunkt i sjove udendørs aktiviteter. Der er mulighed for at overnatte i telt i skoven, men I kan også besøge stedet for at komme ud på vandretur eller prøve den sjove zip line, der giver et nyt perspektiv på træernes fantastiske, grønne kroner. Bjergkæderne danner mange små åer og søer, hvor I kan tage ud og fiske eller bare få en dejlig vandretur i naturen. En ferie i Eifel-området er kun begrænset af fantasien!