Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Camping ved strande og storby i Porto

Skal campingferien byde på lidt af det hele, så er Porto det rigtige valg! Porto er den næststørste by i Portugal med masser af seværdigheder, shopping og lækre delikatesser. Porto ligger ud til kysten, så I kan også nyde de smukke strande.

Læs mere

Hvorfor tage på camping i Porto e Norte?

Alt om camping i Porto e Norte

Camping i Porto byder jer på mange udflugter og kvalitetstid, da I både finder masser af aktiviteter på campingpladserne, men I kan også tage på mange spændende ture til mindre byer eller til smukke Porto. Vejret i højsæsonen er også oplagt til camping, da temperaturen vil ligge omkring de 25 grader pga. vinden fra havet. Et besøg til byen Porto er et must, hvor I kan opleve rig kulturhistorie, smukke bygninger samt shopping for alle pengene. 

Spændende udflugter og seværdigheder

En campingferie til Porto e Norte byder på lidt af det hele, hvor alle familiemedlemmer bliver underholdt. Er I til storby og shopping, så finder I det hele i den skønne by Porto, som er fyldt med små lokale butikker samt store mærkevarebutikker. Byen er smukt opført og en gåtur gennem den gamle by byder på flot arkitektur, heriblandt Portos katedral, som ligger på et klippeudspring og opnår en fantastisk udsigt over byen. 

Vil I gerne have det perfekte billede, så skal I besøge Portos Barredo, som er fyldt med små stræder og kringlede gader, som giver jer et indblik i den gamle by. Er I til afslappende ture langs vandet, så kan I opleve byen fra vandsiden på en guidet tour, hvor I ser de seks kendte broer langs Dourofloden.

Lokale retter og portvinens hjemsted

En ferie til Porto e Norte byder ikke kun på flotte seværdigheder, stranddage samt aktiviteter på campingpladsen, men også på skønne lokale delikatesser. Heriblandt finder I smagsbomben Francesinha, som er en sandwich med krydret pålæg og en lækker ølsovs hældt ud over, inden den bliver bagt i ovnen. Porto er en attraktiv by for turister og de har derfor et stort udvalg af restauranter og caféer at vælge i mellem med både lokale og internationale. 

Som navnet hentyder, så er Porto oprindelsesstedet for den skønne portvin. I har derfor rig mulighed for at tage på vinsmagninger i de hyggelige små vinkældre, der gemmer sig rundt omkring i byen. I kan selvfølgelig også vælge at købe en flaske med hjem og nyde på campingpladsen.