Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Alle de bedste ferielejligheder i Overijssel
Besøg Overijssel og oplev de mange smukke naturreservater og parker. Den historiske provins byder på oplevelser til hele familien med sine mere end 500 registrerede historiske monumenter. Oplev provinsen på cykel eller til fods og kom helt tæt på naturen. Læs mere

Ferieboliger i Overjissel

Læs mere om Overijssel

Feriebolig i Overijssel
Overijssel byder på oplevelser for hele familien. Besøg den smukke provins året rundt, på cykel eller til fods. Overijssel har den perfekte blanding af historie, natur og fantastisk gastronomi. Dansk Bilferie har med garanti en feriebolig i det smukke område, som passer til dine ønsker for din næste ferie. 

Bestil din feriebolig online her på siden eller ring til en af vores dygtige ferierådgivere på 7010 4343, og få råd og vejledning til at finde den rette feriebolig der opfylder alle dine behov og ønsker for den bedste ferie.

Hvorfor feriepark i Overijssel?

Der er mange gode grunde til at vælge Overijssel til din næste feriedestination, her er et par af dem:

  • Smukke naturområder
  • Gode muligheder for cykel- og vandreture
  • Ferieboliger med gode faciliteter og skøn beliggenhed
  • Rig på histrorie og kultur
  • Kort køreafstand fra den danske grænse

Spændende byer i provinsen

Gå på opdagelse
Overijssel er fyldt med spændende byer, der bare venter på at bliver udforsket. Gå på opdagelse i gamle historiske middelalder byer og farverige storbyer. 

Hasselt også kendt som lille Amsterdam. Hasselt har en spændende historie og en smuk bymidte. Besøg de mange historiske bygninger og nationale monumenter. Gå langs de mange kanaler og små broer i byens centrum, som på mange måder er en miniature udgave af kanalerne i Amsterdam.

Giethoorn er Hollands Venedig i Overijssel. Den idylliske landsby ligger i nationalparken Weerribben-Wieden med utallige små stråtækte gårde. Tag en bådtur på de mange kanaler og nyd en fantastisk middag på en af de mange restauranter langs vandkanten.

Zwolle har det hele - kultur, shopping og fantastisk mad. Besøg den historiske bymidte og smag lokale specialiteter så som Blauwvingerkoekjes (en lækker kage) og peperbuskaas (en krydret ost).


Cykel- og vandreruter

Kom helt tæt på Overijssel
Den optimale måde at opleve Overijssel provinsen på, er ved at udforske den på cykel eller til fods. På den måde kan du komme helt tæt på naturen og de mange historiske bygningsværker, uden at være besværet af at skulle finde parkeringsplads.

Tag cyklen på den 40 km lange rute Weerribben-Giethoorn. Her kommer du gennem den nordlige del af Weerribben-Wieden Nationalpark og den smukke by Giethoorn. Det er en meget smuk cykelrute for hele familien, som eventuelt kan kombineres med en bådtur gennem Giethoorn og Weerribben. Noordoost-Twente er også et yndet mål for cyklister og vandrere. Området er let tilgængeligt, med et veludviklet netværk af veje og stier. Flere steder er motoriserede kørertøjer forbudt, hvilket gør området roligt og familievenligt. Her kan du opleve hyggelige gamle huse, smukke vandmøller og storslåede grønne områder. Kiersche Wijde ruten er en 9 km lang vandrerute gennem marsk, skove og store åbne områder. Her kan du opleve et rigt fugleliv og den mest fantastiske natur. 

Forlystelser og aktiviteter

Aktiviteter for hele familien
Skal der være fart over feltet er Overijssel også en oplagt destination for dig og din familie. Her er der adskillige sjove forlystelsesparker, hvor du kan få sus i maven på de sjove rutsjebaner, og her er der spændende underholdning for alle familiens medlemmer.

Besøg Adventurepark Hellendorn, som har mere end 30 forskellige forlystelser og shows. Denne begivenhedsrige familiepark er spækket med underholdning og leg til familiens mindste, så tiden flyver afsted så snart I træder ind gennem portene. Slagharen Forlystelsespark er også en succes for hele familien. Her kan du prøve mere end 30 forskellige forlystelser og shows.

Prøv også den store vandpark med et mexikansk tema, hvor der er en vandlegeplads til de små og en jacuzzi med plads til 70 personer til de voksne. Ijsseldelta er en mindre region i Overijssel provinsen. Her er der rig mulighed for at opleve den smukkeste natur, historiske og kulturelle events og sjove vandsportsgrene på floderne Ijssel og Zwarte.