Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Regionen, der har det hele
Vest Slovenien er indbegrebet af billedskøn natur med de høje bjerge, frodige skove og krystalklare søer. Rejser I på camping til det vestlige Slovenien, kan I glæde jer til at opleve camping af høj kvalitet omgivet af smuk natur. Læs mere

Camping i Vest Slovenien

Rejs til Vest Slovenien på camping

Vest Slovenien er, sammenlignet med så mange andre steder i Europa, ikke nær så turistet, hvilket giver jer de bedste forudsætninger for at koble helt af på ferien. I kan finde jeres foretrukne campingplads i Vest Slovenien direkte her på siden og bestille familiens næste campingferie hurtigt og nemt. Ønsker I et par gode råd om camping i Vest Slovenien eller vejledning i, om dét er det rette rejsemål for jer, kan I ringe til Dansk Bilferies professionelle ferierådgivere på tlf. 7010 4343. 

Hvorfor skal campingferien gå til Vest Slovenien?

Vi har samlet et udpluk af det bedste, området har at byde på. Måske det kan hjælpe jer med at afgøre, hvorvidt Vest Slovenien er det rette feriested for familiens kommende campingferie.

  • Naturoplevelser for store og små
  • Interessante byer
  • Smukt beliggende campingpladser
  • Charmerende kyststrækning 

Landets kyststrækning og fine badebyer

I det vestlige Slovenien ligger landets eneste kyststrækning, hvor I vil finde fine strande, hyggelige badebyer og god feriestemning. Besøg f.eks. Portoroz, som er Sloveniens mest populære kystby, og som råder over landets bedste badestrande. Portoroz er en lille men utrolig charmerende by, hvor der er hyggelige restauranter, lækre strande og afslappende kursteder. Byen har en skøn strandpromenade, festlige diskoteker, casino, indkøbscenter, flot natur og en imponerende lystbådehavn. Det giver jer alle muligheder for at få en fantastisk ferie i Portoroz eller generelt langs Sloveniens kyst.

Camping ved søen Bled

En campingferie i det vestlige Slovenien er lig med afslapning i naturen, sjove aktiviteter og udflugter til spændende byer eller naturskønne områder. Hold campingferie på Camping Bled, som ligger med direkte adgang til badesøen Bled. Her kan I dyrke alverdens former for vandsport, besøge byen Bled eller bade på en af de mange strande rundt om søen. Camping Bled byder på slovenske smagsoplevelser på restauranter Panorama, som ligger med en pragtfuld udsigt til søen. 

Check også vores andre skønne rejsemål i Slovenien.