Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Alle de bedste campingpladser i Central Kroatien
Central Kroatien er et fantastisk rejsemål for den aktive og naturglade feriegæst. I denne del af Kroatien finder I utallige stier, der fører jeg til flot natur med floder, bjergrige områder og små vingårde. Besøg også Kroatiens hovedstad, Zagreb. Læs mere

Camping i Central Kroatien

Tag på campingferie i Central Kroatien

Natur, storby og autenticitet er nøgleordene i Central Kroatien! Dansk Bilferie tilbyder campingpladser i området, så I kan få det bedste ud af denne ofte oversete perle blandt turister. Er I i tvivl om Central Kroatien, er det rette område for jeres familie, er I altid velkommen til at ringe til vores dygtige ferierådgivere på tlf. 7010 4343 og høre mere. Ønsker I bestille en campingferie til Central Kroatien, kan I gøre det nemt og hurtigt direkte her på danskbilferie.dk. 

Hvad har Central Kroatien at byde på?

Central Kroatien er et skønt rejsemål at campere i! Nedenfor har vi listet, hvad I kan se frem til, hvis I vælger at campingferien skal gå til Central Kroatien.

  • Kombiner camping med storbysferie i Zagreb
  • Oplev det autentiske Kroatien
  • Idyllisk og smuk natur
  • Gamle middelalderbyer og slotte

Besøg fantastiske Zagreb

Når campingferien går til det centrale Kroatien, er der rig mulighed for at kombinere campingferien med snerten af storbyferie med et besøg i Kroatiens hovedstad, Zagreb. Byen byder på stemningsfyldte gader med sine hyggelige caféer, blå sporvogne, brostensbelagte gader, smukke bygninger og grønne oaser. Ønsker man at opleve det autentiske Kroatien, hvor de lokale befærder sig, bør man besøge Dolac-markedet med lækre specialiteter som olivenolie, lavendel, honning og et stort udvalg af grøntsager. For kulturelle oplevelser er Zagrebs museum for moderne kunst bestemt et besøg værd og for afslapning, kan I slå jer ned i parken Den Grønne Hestesko. 

Oplev camping i Central Kroatien

Der er helt fantastiske rammer for en skøn familieferie i Central Kroatien, hvis I drager på campingferie. I kan f.eks. bo på den fire-stjernet, hyggelige og naturskønne campingplads, Grabovac. Campingpladsen er særlig ideel for jer, der ønsker at opleve den fascinerende nationalpark ved Plitvice-søerne, som vil imponere enhver. På Grabovac er der både en dejlig swimmingpool, forskellige sportsaktiviteter for store og små, legeplads, udendørs biograf, egen restaurant og et pizzeria med mulighed for takeaway.

Imponerende natur

Der er vilde naturoplevelser i sigte, hvis I holder ferie i Central Kroatien. Der ligger en fascinerende nationalpark, Plitvice Søerne, som består af en masse krystalklare søer og små til mellemstore vandfald i flere niveauer, hvor man vandrer på stier i frodige omgivelser. Stedet kan i højsæsonen være ret turistet, men synet er det hele værd! 

Check også vores andre skønne rejsemål i Kroatien.