Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Tag på camping i den smukkeste natur
Hvis I drømmer om at sætte tempoet helt ned på jeres næste bilferie, er Dalsland en oplagt destination til at komme væk fra hverdagens travlhed og få ro i sindet. Tag på fisketur eller udforsk den smukke natur. Læs mere

Velkommen til Dalsland

Camping i Dalsland

Vælger I at besøge Dalsland, kan I med fordel vælge at bo på en af de hyggelige campingpladser i området. I kan både finde campingpladser, der ligger tæt på vandet eller smukt placeret i naturen. Mange af campingpladserne byder også på masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne og rig mulighed for at gøre nye bekendtskaber.   

Gå på opdagelse i den smukke natur

I Dalsland er der mange naturoplevelser for hele familien. Der er rig mulighed for at nyde en aktiv ferie med både vandreture, cykelture og badning. I kan blandt andet tage på fisketur i en af Sveriges mange søer og vandløb, eller I kan vandre rundt og opleve den smukke og varierede natur i området. En anbefalelsesværdig oplevelse for hele familien er at besøge Håverud. Som en del af Dalslands kanal er Håverud en af de smukkeste kanaler i Europa. En god måde at opleve kanalen fra dens smukkeste side er at leje kanoer og sejle rundt i de billedskønne kanaler.  

Oplev kulturen

Trænger I til at opleve lidt kultur og by, kan I besøge en af de hyggelige restauranter og butikker i byer som Åmål, Säffle eller Vänersborg. Her kan I opleve historiske bygninger, smuk natur og forskellige kulturelle aktiviteter. Drømmer I om en stille og rolig badeferie, kan I besøge Vita Sannar Riviera, der er en kilometer lang sandstrand. På den hvide sandstrand kan både børn og voksne nyde en afslappende dag i det solbeskinnede svenske sommerland og få en kold dukkert i det friske vand.  

Nyd Dalslands lækre egnsretter

Når det er tid til at spise, er det oplagt at besøge en af de hyggelige byer i området. Her finder i et stort udvalg af spisesteder, der serverer alt fra lokale egnsretter til mere kulinariske retter fra andre steder i verden. Fisk og skaldyr spiller dog en stor rolle i Dalslands gastronomi, så I kan med fordel besøge en af de lokale restauranter og nyde en ret med friskfanget fisk eller skaldyr. Friske ingredienser som bær og svampe fra skoven spiller også en vigtig rolle i de lokale egnsretter. Foretrækker I selv at lave jeres mad, kan I smage de lokale delikatesser ved at besøge et af de mange røgerier, mejerier og gårdbutikker, der ligger spredt rundt i området.   

Oplev områdets enestående historie

Dalsland har en rig historie og kulturel arv fra fortiden. Selv den dag i dag kan man stadig finde spor af de første mennesker, der boede i Dalsland i stenalderen. Er I til historie, kan I lade turen gå forbi Högbyns Hällristninger, der er et vigtigt fortidslevn fra tidligere tider. Vil I opleve kulturen i området, kan I med fordel besøge en af de mange hyggelige byer, der ligger i området. I kan blandt andet besøge Åmål, der ligger tæt på Sveriges største sø Vänern, der er et populært sted for lystfiskere. Udover den store sø byder byen også på masser af kulturoplevelser som gamle historiske bygninger, smukke parker, hyggelige gågader og småbyscharme. I kort afstand derfra ligger den stemningsfyldte Säffle, hvis varemærke er en lille trækirke fra 1800-tallet. Generelt vil I på en kørertur i området kunne finde mange hyggelige byer, bygninger og områder, der kan give jer en fantastisk oplevelse af områdets kultur.