Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Ø-ferie øst for Sverige
Øst for Sverige ligger de to øer Gotland og Øland. Hver for sig er de et besøg værd for deres helt egne naturområder, og der er flere grunde til, at svenskerne selv elsker at tilbringe deres ferier her. Læs mere

Læs mere om Gotland og Øland

Camping på øerne

På Gotland og Øland ligger der en håndfuld områder til camping spredt rundt omkring på øen. Med øernes størrelse er det ingen overraskelse, at langt de fleste campingpladser ligger ned til vandet og om sommeren er velbesøgte af strandglade gæster. Som mange andre moderne campingpladser vil langt de fleste pladser have faciliteter som pool og diverse underholdningsmuligheder for børn og unge; selvom den smukke natur på øen i mange tilfælde vil være nok for dem at udforske. På både Gotland og Øland er det oplagt at udforske alle sider af øen, og tilbringe en enkelt nat på hver af de mange forskellige campingpladser.

Gotland og den smukke natur

I sommerhalvåret er Gotland heldig at have rigtig mange timers sol, som alle øens gæster nyder godt af i den smukke natur. Turen til Gotland tager kun tre timer fra Sverige, og alt efter hvor gammel du er, kan det virke som næsten ingenting eller en hel dagsrejse dertil. Uanset hvad er det ingen overraskelse, at langt de fleste svenskere stadig foretrækker at feriere på Gotland med sin smukke natur. Turistbranchen på Gotland lever stærkt af sine egne landsbesøgende, for det er overraskende få danskere, der finder vejen frem til Gotland, men det er synd, for det er uden tvivl et besøg værd. Alene naturen på øen er en seværdighed i sig selv, hvor du kan suge duften de grønne fyrreskove til dig fra de mange skovarealer, som dækker tæt på 40 % af hele øen.   

Tag fra strand til strand

Gotland har mere end 70 naturreservater, hvor du har mulighed for at udforske og opleve mange af de lokale naturelementer. Men især de mange kyster er, hvad der lokker de mange svenskere og andre feriegæster til øen. De mange strande inviterer ofte med sideløbende grusveje til, at I nemt kan parkere med campingvogn, telt eller andet til at nyde udsigten, duften og roen fra havet, så længe I har lyst. Herfra kan I også tage på cykelferie på en af de mange cykelruter, som Gotland har over hele øen.

Landsbystemning

Et besøg til Gotland er også lidt et besøg til middelalderen. Den eneste større by på øen er Visby, som er kendt for sine gader med middelalder-byhuse for slet ikke at glemme den store bymur omkring hele byen, som har sørget for at få Gotland på UNESCO’s liste over verdensarv. Denne mur er imponerende bare at se på, og det er slet ikke til at forstå, at den blev bygget i 1200-tallet. Gotland er også hjem til en lang række museer om alt lige fra Gotlands egen historie til frilandsmuseet.

Ølands store kalkressourcer

Hvis I er på udkig efter sol og langt mindre regn end mange andre steder i Sverige, så er Øland det rette ferievalg for jer. Øland er rig på mange vidt forskellige oplevelser, hvor mange naturoplevelser er takket være den kalkholdige jord, der har skjult mere end 14.000 fortidslevn. I modsætning til Gotland bliver Øland godt besøgt af turister i løbet af hele sommeren, hvor tæt på tre millioner lægger en tur omkring Øland. Heldigvis har øen plads til det, og der er også plads til jer på jeres ferie, hvor I kan tage på mange forskellige vandreture og terrænudfordrende cykelture. 


Smukke landskaber

Et af de mest imponerende syn ved at besøge og holde ferie på Øland er den smukke natur. Naturen på Øland er så varierende, at en tur på tværs af øen byder på alt lige fra golde og øde områder til frodige og smukke områder. En af øens naturseværdigheder er den sydlige del af øen, som hovedsagligt er en kalkstensslette. Ligesom Gotland er hele Ølands kystlinje indbydende til at parkere og holde en velfortjent feriepause.