Området omkring Camping Jungfrau er et ganske populært skiområde. Netop grundet pladsens placering midt i Alperne, er der rig mulighed for både at nyde naturen på langrend og slå sig løs på alpinski. Der er desuden mulighed for at stå på skøjter, hvis I er til den slags. Nyder I at slå jer løs i sneen, er Camping Jungfrau ganske enkelt det oplagte valg.
Om sommeren kan alle de mange skønne skiruter nydes til fods, og Alperne er ganske enkelt lige så betagende, når de ikke er snedækkede. Der er altså noget at komme efter hele året rundt på Camping Jungfrau. Der er desuden mange, som dyrker paraglidning i området omkring Camping Jungfrau, så dette kan I også give jer i kast med.
Vil I på en dagstur, kan I på cirka en times tid komme til Bern, hvilke er den fjerdestørste by i Schweiz. Den gamle bydel i Bern er på UNESCOs verdensarvsliste, da I her finder et væld af arkitektoniske perler. Der er altså både masser af natur og masser af kultur at komme efter med en ferie på Camping Jungfrau.