Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Sommerferie på maleriske Møn
Møn er en større ø ud fra Sydsjællands østkyst, der er kendt for sin naturskønhed med Møns Klint, gode badestrande og smukke kirker. Her kan I nyde en rolig familieferie med et væld af naturomgivelser, lokale smagsoplevelser og hyggelige byer. Læs mere

Hold familiens sommerferie på Møn

Ferielejligheder på familievenlige Møn

Møn er en større ø ud fra Sydsjællands østkyst, der er forbundet til Sjælland via Dronning Alexandrines Bro. Møn er utrolig naturskøn med oplevelser som Møns Klint, Strandskoven i Rytzebæk og Jordbassinerne ved Stege. Derudover kan I glæde jer til at opleve:

  • Besøg hyggelige og traditionelle byer som Stege
  • Gode badestande som børnevenlige Ulvshale Strand
  • Lokale restauranter, gårdbutikker og kreativitet
  • Gå Camønoen eller tag cyklen rundt på Møn

Tag på opdagelse i den skønne natur

Oplev de over 100 meter høje og dramatiske kridtskrænter oppe fra bøgeskoven eller tag den lange trappe ned til stranden ved Møns Klint. Besøg Møns Geocenter og tag afsted på en 70 millioner år lang tidsrejse, gå på fossiljagt eller oplev Dark Sky med den stjerneklare nattehimmel på et af de mørkeste steder i Danmark. 

Strandskoven er et hyggeligt udflugtssted i bøgeskoven på en ca. 1 km lang tur langs vandet, hvor I kan kombinere badeturen med picnic. Jordbassinerne ved den tidligere sukkerfabrik i Stege er i dag et stort naturområde, hvor I kan gå på opdagelse og komme tæt på det vilde dyre- og planteliv.

Hyggelige byer og attraktioner

Stege, Borre og Klintholm Havn er utroligt hyggelige byer på Møn, hvor I kan møde de lokale, nyde gode spisesteder og attraktioner. Danmarks bedst bevarede byfæstning, Mølleporten, ligger i Stege, hvor I kan tage på Museum og blive klogere på Møns historie, besøge landbrugsmuseet eller Thorvangs Samlermuseum med hyggelige café. Tag ud og sejl med færgen Ida, der er én af Danmarks ældste træfærger, besøg det lille slot Liselund med hyggelig og romantisk slotshave og oplev de utrolig kalkmalerier i Elmelund Kirke samt gravhøjen Grønjæger Høj. På øen Nyord lige uden for Møn kan I opleve dæmningen og tage broen til øen med den ottekantet kirke.

Lokal kunst og smagsoplevelser

På Møn finder I mange lokale smagsoplevelser, gallerier og kunstværksteder, hvor I kan få en bid af Møn eller købe souvenirs med hjem. På Klintholm Gods kan I købe kød og grøntsager i gårdbutikken, mens Strandsøgård Vineri sørger for udsøgt vin til maden. 

Børnene vil elske at besøge Møn Is, hvor I kan købe lækre is produceret på økologisk fløde fra græssende køer på Møn. Oveni oplevelsen kan i klappe dyrene på gården, der ligger smukt i landlige omgivelser. Hos Møn Bolcher i Stege kan du se, hvordan bolsjerne laves og sågar lave din egen slikkepind.