Fransk ferie med fuld fart på
Selvom I er på ferie, er der ikke noget galt i at trække i sportstøjet og give den gas med velkendte eller nye former for forskellige aktiviteter og hobbyer. Med en ferie på Dormio Resort Berck-sur-Mer har I netop mulighed for dette, for i området omkring resortet er der næsten uanede muligheder for at give sig i kast med forskellige aktiviteter.
Hvis I primært leder efter familievenlige oplevelser, hvor de yngste medlemmer også kan være med, kan I nyde godt af de lokale kajak-, båd- og kanoudlejninger, der lader jer få en rolig dag på de smukke, stille skovsøer. Er I mere interesserede i at få pulsen godt banket op, kan I vælge at leje et par cykler og træde til i pedalerne, når I bevæger jer gennem de nordfranske landeveje og skovstier.
Med den fantastiske sandstrand som en af jeres nærmeste naboer er der også mange muligheder for at udforske hurtige vandsportsaktiviteter såsom jetski eller de mere avancerede former for forskellig surfing. De lokale udlejere kan hjælpe jer godt i gang, så nybegyndere såvel som trænede surfere alle kan nyde godt af de blå bølgers sus.
Berck er også kendt for sine attraktive golffaciliteter, der kan udfordre både den nye spiller, der er interesseret i at lære sporten bedre at kende, men også den mere erfarne spiller, der har godt styr på både teknik og træning.