Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.

Navnet siger alt! Dansk Bilferie er ekspert i kør-selv-ferie til alle de mest populære feriemål i Europa. Vi tilbyder kør-selv-ferier til det meste af Europa - uanset om I er på udkig efter en campingferie eller feriepark, har Dansk Bilferie altid en billig kør-selv-ferie, som passer netop til jeres ønsker.   Vi har mange spændende destinationer til kør-selv-ferie i Sydeuropa, og Dansk Bilferie er eksperter i kør selv campingferie. Uanset hvad I vælger, er I garanteret et stort udvalg af aktiviteter for alle aldre. Læs mere

Eksperter i kør-selv-ferie!

Billig kør-selv-ferie med Dansk Bilferie

Siden 1994 har Dansk Bilferie sendt glade gæster på kør-selv-ferie. Rigtig mange glade kunder vælger Dansk Bilferie igen, når de skal bestille kør-selv-ferie. På kør-selv-ferie bestemmer I det hele selv, og så har I jeres egen bil med frem til destinationen og slipper derfor for offentlige transportmidler og lejebiler. Dette giver en stor frihed til at se alt det, familien kunne drømme om, uanset om det er lækre sandstrande eller kulturelle oplevelser.

Hos Dansk Bilferie ved vi, at rigtig mange af vores kunder elsker kør-selv-campingferie, da denne ferieform tilbyder en frihed, som ikke er mulig på andre måder. Sammen med et stort udvalg af campingferier tilbyder vi også ferieparker i det meste af Europa, hvor I kan bo i jeres egen feriebolig. 

Dansk Bilferie tilbyder et stort udvalg af kør-selv-ferie til alle de bedste ferie destinationer over hele Europa. Hvad enten I søger en kør-selv-ferie om sommeren, vinteren, foråret eller efteråret, finder I altid en billig kør-selv-ferie hos Dansk Bilferie

Fordele ved kør-selv-ferie

Der findes en lang række fordele ved at tage på kør-selv-ferie. Først og fremmest kan der være nogle økonomiske fordele, og en kør-selv-ferie giver jer maksimal uafhængighed og frihed på jeres ferie. I kan holde ind, når det passer jer, nyde udsigten hvor og når som helst, strække benene, når I har behov for det eller snuppe et måltid på en lokal restaurant. Her kører alt I jeres helt eget tempo, og på en kør-selv-ferie får I muligheden for at opleve, hvordan landskabet ændrer sig, og solens stråler bliver varmere og varmere.

I bestemmer helt selv, hvor turen går hen, og får I pludselig en idé eller ser et skilt til en spændende seværdighed, kan I hurtigt og nemt udvide den planlagte ferie med netop det, I har lyst til. Når I når frem til jeres destination, kan I nemt komme rundt, idet I har egen bil med. På en kør-selv-ferie har I oceaner af tid i selskab med hele familien, og den tid kan med glæde benyttes til forskellige lege, quizzer og sang.

Gode råd til kør-selv-ferien

Før I tager afsted på jeres kør-selv-ferie, er det vigtigt at tage stilling til forskellige forbehold. Det kan være alt fra pakning til hvor lange stræk, I vil tilbagelægge mellem pauser og eventuelle overnatninger. Undervejs på jeres kør-selv-ferie er det vigtigt, at I husker at tage jer god tid til at nyde turen, de mange indtryk og oplevelser og ikke mindst de steder, som I kommer forbi.

Inden afrejse er det vigtigt, at I sørger for, at bilen har det rette dæktryk i forhold til bagagens vægt, at I har nok sprinklervæske, og at vinduesviskerne er i god stand. Derudover er det en god ide at undersøge, hvorvidt I skal betale vejafgifter, brobetaling eller lignende på jeres kør-selv ferie.

Undervejs på rejsen er det en god idé - især hvis I rejser med børn -  at sørge for, at de har noget at fornøje sig med undervejs. Det kan f.eks. være juice, snacks, ipad/tablet, legetøj eller tegneserier, der kan være med til at underholde børnene. I kan desuden planlægge sjove lege eller overraskelser hjemmefra, så børnene aktiveres under kørslen.

Vi har desuden samlet rejseinformation om alle vores topdestinationer, så I kan få et samlet overblik over seværdigheder, sproget, regler, kørsel og meget mere i lokalområdet:

Topdestinationer til kør-selv-ferien

På en kør-selv-ferie til Italien er I garanteret sol, strand og kæmpe poolområder. Her kan I kombinere camping med storby, lækker mad og kulturelle oplevelser. Fra København til Caorle i Italien er der ca. 1.500 km, og hele turen er en stor oplevelse i sig selv med skiftende landskaber.

I Frankrig kan I opleve naturskønne omgivelser, kulturrige byer, smagfulde vine, det franske køkken og fantastiske strande på en kør-selv-ferie til Frankrig. Børnene vil elske en heldagstur til Disneyland i stemningsfyldte Paris. Når I kører fra København til Languedoc i Frankrig, skal I tilbagelægge ca. 1.800 km. 

Tag på kør-selv-ferie til Kroatien og kom langt væk fra hverdagens travlhed. Oplev de fantastiske kyststrækninger med smukt, blåt vand, den spændende natur og idylliske byer med masser af charme. Der er ca. 1.600 km fra København til Istrien i Kroatien. 

Spanien har gyldne, børnevenlige strande, udsøgt tapas, perfekt sommervejr og skøn atmosfære er blot et lille udsnit af det, der venter jer på en kør-selv-ferie til eksotiske Spanien. Costa Brava i Spanien ligger ca. 2.000 km fra København, men der er faktisk ikke så langt, når bilen først er startet. 

Kør-selv-ferie med børn

En fleksibel kør-selv-ferie er en oplagt ferieform for familier med både store og mindre børn. Mange frygter dog køreturen og ikke mindst kaos på bagsædet, men med nogle få tips undgår I kaos og både børn og voksne får det bedste ud af turen.

”Er vi der snart?” 
Det kan være svært for børnene at forstå de store afstande, og mange børn har glæde af, at afstanden gøres mere visuel. Det kan blandt andet gøres via et printet oversigtskort, hvor hele ruten er med og indtegnet. På kortet kan børnene så selv tegne ruten op med en tusch når nogle af de større byer passeres og på den måde følge med.   

Pauser 
Det er altid en god ide at holde mange små pauser. Især børn har gavn af jævnlige pauser ca. hver 2. time, da det også modvirker, at de bliver køresyge. Mange rastepladser har grønne områder og/eller legeplads, hvor I kan få slappet af og rørt jer. Det er også en god ide at spise let og ofte samt at få lidt at drikke, når I gør stop.

Mad & drikke 
Der er selvfølgelig mulighed for at købe mad på turen, men det er en god ide selv at medbringe mad og drikke. Med en elektrisk køleboks kan det holde sig koldt og frisk hele turen. Vælg det I godt kan lide, men pas på med for meget slik og sukker. Der skal være plads til lidt slik, men sunde snacks som grøntsagsstave, cherrytomater, rosiner, frugt og nødder er helt perfekte til køreturen. Det er altid en god ide at have køkkenrulle og/eller vådservietter inden for rækkevidde så både bil og børn holdes rene.   

Indret bagsædet  
Bagsædet kan indrettes med lidt tæpper og puder. Det skaber hygge og gør det mere behageligt at sove på turen. Det bliver ofte varmere på bagsædet end i front, så sørg for at få luftet godt ud. Skinner solen skarpt, kan det være en god ide at sætte solskærme op på bilens bagerste sideruder, da det modvirker både lys og varme. Hvis bilen ikke har aircondition, er solskærme specielt anvendelige til at holde bagsædets temperatur nede.

Sikkerhed 
Ved en hård opbremsning kan det være særdeles farligt at have løse genstande liggende i bilen. Det løses dog let med ”ryglænslommer” bag på forsæderne. Her kan legesager, malebøger, bøger/blade, mp3-afspillere og andet sikkert anbringes samtidig med, at det er let tilgængeligt. Skal der ses film undervejs, kan der ligeledes anskaffes holdere til dvd-afspillere eller tablet/iPad, der let monteres bag på hovedstøtten. Har I små børn med på ferien, er det en god ide at sørge for at autostolen er monteret korrekt og tilpasset barnet.  

Underholdning & lege 
Film, musik, spil på mobil/tablet m.m. er altid et hit hos børnene. Små lege går dog aldrig af mode og er et godt alternativ til elektronikken. Læs mere om spil og lege som ”Rouletten”, ”Ordlavine” og ”Det starter med” lige her.

Elektronik  
Medbringer du elektroniske remedier såsom iPad, gameboy, computer eller lignende, så husk at lade dem helt op inden afrejse, så I kan få mest muligt ud af dem på farten. Vær dog opmærksom på, at hvis dit barn har en tendens til at blive køresyg, så er det ikke altid en god ide at kigge nedad hele tiden. Du kan se en række gode råd til, hvordan du tackler køresyge her.

Lydbøger 
Et andet alternativ til underholdning er lydbøger, som med garanti bliver et hit. Afhængig af dine børns alder, kan du låne lydbånd på biblioteket, hvad enten det er klassikkere fra Astrid Lindgren eller eventyrlige fortællinger fra J. K. Rowling – og når du alligevel befinder dig på biblioteket, kan du låne god børnemusik, som hele familien kan synge med på. 

Sjove spil og lege til køreferien

For børnene på bagsædet kan køreturen nemt blive lang. Det er altid en god idé at sørge for gode bøger, lydbøger, film og en velopladet ipad, men hvis øjnene er ved at blive firkantede af skærmtid, eller der er brug for en opladningspause, er det også hyggeligt at lege sammen alle sammen. Derfor har vi samlet et par gode idéer til, hvordan I kan fordrive tiden på køreturen med sjove lege og spil, så ventetiden går lidt hurtigere - både for børnene og for de voksne. 


Vigtige ting til din kør-selv-ferie

Du kender det sikkert - familien er godt på vej på ferien, og pludselig sidder du med følelsen af at have glemt noget. Det er ikke altid tilfældet, men for at hjælpe dig og din familie godt på vej, har vi lavet en udførlig pakkeliste, så du slipper for at være bekymret for om I nu har husket det hele.  

Vejafgifter og miljøzoner:

Det er i mange af de europæiske lande påkrævet, at du betaler en afgift, når du bruger motorvejsnettet. Du kan orientere dig nærmere om det hos FDM

Skal I på ferie i Tyskland eller besøge en eller flere større byer på vej ned gennem Europa, bør I kende til miljøzonerne. I mange af de større tyske byer er der miljøzoner, der på tysk kaldes ”Umweltzone”. Det betyder, at bilen skal have et miljømærke for lovligt at køre i zonen. Flere og flere tyske byer kræver miljømærker og har bilen ikke det rette miljømærke, risikerer man at få en bøde. Miljømærkerne, der på tysk hedder ”Umweltplakette”, kan købes hos Applus bilsyn og FDM. 

Huskeliste til din kør-selv-ferie

Du kender det sikkert - familien er godt på vej på ferien, og pludselig sidder du med følelsen af at have glemt noget. Det er ikke altid tilfældet, men for at hjælpe dig og din familie godt på vej, har vi lavet en huskeliste, så du slipper for at være bekymret for om I nu har husket det hele.  

Inden afrejse 
Husk de nødvendige dokumenter. Se en oversigt her:

  • Pas (check gyldigheden) 
  • Kørekort 
  • Det blå sygesikring (OBS: nye regler, se dem her) 
  • Registreringsattest 
  • Det Grønne Kort (obligatorisk i nogle lande udenfor EU), det Røde Kort (SOS Int. - hvis bilen er kaskoforsikret)
  • Relevante rejsedokumenter 
  • Valuta


Undgå indbrud i hjemmet

  • Lås døre og vinduer 
  • Afmeld avisen 
  • Lav aftale med naboer 


Planlæg køreturen 

  • Orienter dig på kort 
  • Er GPS’en opdateret? 
  • Er det nødvendigt med et ophold undervejs? 
  • Klargør bilen 

Sådan pakkes bilen bedst

Det er vigtigt at undersøge, at din bagage er pakket korrekt, inden du begiver dig på kør-selv-ferie, så her følger et par gode råd, som du bør have in mente, inden du fylder bagagerummet:

  • Opbevar tungeste objekter nederst, og placér dem gerne længst fremme
  • Undgå at have ting liggende løst. På den måde undgår du uheld ved bratte opbremsninger 
  • Har du en stationcar med stort åbent bagagerum, kan det være en god idé at sætte et gitter op bag ved bagsædet 
  • Kører du med tagboks, så undgå at bruge den til tunge ting. 
  • Pak bilen således, at ting du skal bruge ved eventuelle stop, er let tilgængelige

Tilpas kørslen til din belastning

Du bør køre langsommere end du plejer, når bilen er fyldt med bagage. Bremselængden bliver ofte forringet, når der er mere vægt i bilen, og du bør derfor også holde god afstand til de forankørende. En sidste ting du bør være opmærksom på er bilens svækkede accelerationsevne, så overhalinger kan derfor tage længere tid.

Husk rejseforsikringen og glem bekymringerne

Ferietid er for mange en bekymringsfri tid, men billedet kan hurtigt ændre sig, hvis uheldet er ude og man på ferien rammes af f.eks. sygdom eller kommer til skade. Det gule sundhedskort gælder i EU-landene, men hjemtransport er eksempelvis ikke omfattet. I de nordiske lande gælder der dog en særlig aftale, hvor merudgifter til lægeordineret hjemtransport dækkes.    
Lad bekymringerne blive hjemme og tegn en rejseforsikring, der dækker jer alle. En rejseforsikring kan være inkluderet i familieforsikringen/indboforsikringen eller kreditkortsydelser og den kan tegnes separat hos et forsikringsselskab. Vær dog opmærksom på at aktive ferier ofte kræver en tillægsforsikring, da der er større risiko for at komme til skade. 

Vi tilbyder rejseforsikring som tilvalg til din booking gennem Campez- Couvert

Klargør bilen hjemmefra

Klargør bilen

Når du sætter dig ind i bilen og begiver dig ud på din kør-selv-ferie, skulle det gerne være med god overbevisning om, at turen forløber uden unødvendige stop. Det er dog mange danskere, der drager sydpå i en usikker bil, hvilket i nogle tilfælde kan resultere i dyre regninger og spildtid på motorvejene. Disse uheldige oplevelser kan dog undgås, hvis du inden afrejse sikrer dig, at bilen er i topform. Det anbefales derfor, at du gennemgår følgende af bilens komponenter.   

Motorolie og oliefilter 

Bjerg- og køkørsel stiller krav til din motor, som den måske ikke er vant til. Det er derfor vigtigt, at du undersøger at væskestanden er som den skal være, og om olien eventuelt skal skiftes. Det anbefales, at du tjekker oliestanden cirka for hver 1.000-2.000 kilometer du har kørt, og som tommelfingerregel er det en god idé at få skiftet olien en gang om året eller når du har kørt i omegnen af 15.000 kilometer. Det anbefales også at skifte oliefilteret, når du skifter olie, da et rent oliefilter renser den nye motorolie meget bedre.   

Dæk 

En tur sydpå belaster dine dæk i høj grad, og det skyldes blandt andet den øgede vægt og den højere fart. Du bør derfor undersøge at mønstrene i dine dæk er dybe nok, og at dæktrykket lever op til de kriterier, der er foreskrevet i bilens manual. Det anbefales normalt at dæktrykket hæves over det normale niveau, når belastningen er stor og farten er høj. Du kan finde vejledninger i bilens manual.

Bremser 

Når du begiver dig ud på den tyske Autobahn, er det vigtigt, at dine bremser er i bedst mulige stand. Den høje fart og en bil der er belastet mere end den plejer, stiller støre krav til bremsesystemet. Du bør først og fremmest sikre dig, at bremsevæsken er som den skal være. Som tiden går optager væsken fugt fra omgivelserne, og når indholdet af vand er tilstrækkelig stort, kan der danne sig damplommer, der resulterer i bremsesvigt. Det varierer fra bilfabrikant til bilfabrikant, men som udgangspunkt bør væsken skiftes efter 2 år.   

Lys og lygter

Det kan være farligt for dig og bilens passagerer, hvis en af lygterne ikke virker. Du bør derfor sikre dig, at alle dine lygter virker, og at du har husket et ekstra sæt pærer.

Værksted 

Er du i tvivl om, hvordan du sikrer dig, at din bil kan klare strabadserne, så få den tjekket hos din lokale mekaniker. Hvis du ikke ønsker at tage på værksted, har nysynet.dk udarbejdet en checkliste til, hvad du bør sikre dig er i orden inden afrejse:

  • Kølerslanger 
  • Luftfilter 
  • Kileremme 
  • Støddæmpere 
  • Dækmønster 
  • Dæktryk 
  • Bremsebelægninger 
  • Bremseskiver 
  • Bremserør

Tank- og ladestationer i udlandet

Der er ikke meget kør-selv-ferie uden brændstof. Det er nemt at finde tankstationer langs motorvejene på vej sydpå, men hvis du gerne vil planlægge tank-stoppene kan du se en oversigt her

Det kan også være en rigtig god idé at planlægge tankningen sammen med en pause. Her kan du finde en samlet oversigt over rastepladserne i Tyskland og hvilke faciliteter, som findes på stedet. Det kan være lidt nemmere for alle, hvis I kan kombinere tankning, toiletbesøg og frokostpauser - og måske endda et pitstop på en legeplads. 

Ferie i elbil

Hvis du kører på ferie i en elbil, er det absolut en god idé at planlægge lade-stoppene, så du ikke risikerer at skulle køre en stor omvej for at lade - og så du kan ramme lynladerne på de rigtige tidspunkter. Der er generelt et ganske fint lade-netværk i Tyskland, Frankrig og Norditalien. Ligesom vi kender det herhjemme i Danmark, er det noget, der hele tiden udvikles på. Du kan finde et overblik over ladestationer i Europa her.

Samtidig er der også flere campingpladser, som tilbyder elbilsladere, men det kan være en god idé at tjekke op på, inden I tager afsted. 




Overnatning undervejs

Når du begiver dig sydpå, kan det nogle gange være en god og idé at tage et længere stop undervejs, og vi bringer en række forslag til, hvad man kan gøre.  

Afhængig af hvilken rute, du bevæger dig ud på, så findes der et væld af muligheder for overnatninger, blandt andet ved den tyske motorvej. Nogle vælger at holde ind ved en rasteplads og sove i bilen, mens andre vælger at finde et motel/hotel langs vejen. Disse kan fås for under 100 euros, hvis man finder de rigtige steder og inkluderer samtidig morgenmad, så man kan få en god start på dagen inden turen går videre mod destinationen.  

En anden fordel ved at tage en overnatning er, at du ved tidlig afgang kan undgå mange af kødannelserne i nogle af Sydeuropas knudepunkter.  

På hjemmesiden http://www.linksundrechts.com/en/ kan du finde en oversigt over, hvilke hoteller, der er i nærheden af det område, som du befinder dig. Her kan du finde billige og gode alternativer til et ”tilfældigt” hotel langs strækningen.

Rejseapps og telefoni i udlandet

Din smartphone kan være en fantastisk assistent, når du rejser til udlandet. Dataroaming og mobildata i udlandet er generelt blevet meget billigere, og forbindelserne er stabile i det meste af Europa - både på internet og telefoni. Bemærk, at selvom mange campingpladser tilbyder Wi-fi, er det ofte kun i fællesområderne på pladsen - og altså ikke i selve boligen! Især på campingpladser i kuperet terræn kan man risikere at bo i et "dødt hul", hvor man ikke komme på det lokale datanetværk. Husk derfor at downloade diverse film, TV-serier, lydbøger osv. hjemmefra på din stabile forbindelse. Ellers kan du også finde wifi-hotspots på spisesteder og caféer i større byer. 

Vi bringer her en samling af apps, som kan være nyttige, mens du er ude at rejse.  

GoogleTranslate: En god og gratis parlør, der kan anvendes i situationer, hvor der er brug for at slå et ord op og/eller hvor ord skal oversættes.

ValutaOmregneren: Denne app hjælper dig med at omregne udenlandsk valuta til danske kroner, og er hurtig og nem at anvende i situationer, hvor du er usikker på prisen i DKK.    

Rejseklar: Udenrigsministeriets app, hvor du kan tilmelde dig Danskerlisten (så myndighederne ved, hvor du befinder dig) og få rejsevejledninger, hvis der opstår lokale situationer, som du bør være opmærksom på. 

Wifi-finder: Denne app hjælper dig med at finde wifi-hotspots i nærområdet. 

ChargeMap: Hvis du er på kør-selv-ferie i elbil, er ChargeMap et must! Her kan du se alle elbils ladere og planlægge din rute med stop til din destination.

GetYourGuide: Med denne app kan du finde spændende og gode seværdigheder i området. Det kan både være kulturelle seværdigheder, spisestedet, naturoplevelser og sportsevents. 

OpenTable: Her får du en nyttig guide til at finde spisesteder - og reservere et bord. 

Rome2Rio: En uundværlig app, hvis du har brug for offentlig transport i udlandet - fx fra lufthavn til feriested eller fra feriested til bycentrum.

God tur!

Når turen starter, skal papirerne være i orden, bilen skal være toptrimmet, ruten skal planlægges, og på dagen er det vigtigt at pakke fornuftigt. På en god kør selv ferie er det essentielt at sørge for at have rigeligt med mad, drikke og underholdning til timerne i sæderne. Undervejs er det nødvendigt at holde pause med passende mellemrum, både så føreren ikke bliver træt og uopmærksom, men også så yngre familiemedlemmer gerne vil på kør selv ferie næste sommer.

I er naturligvis altid velkomne til at ringe til Dansk Bilferie på tlf. 7010 4343 og få mere information om gode muligheder for kør-selv ferie i hele Europa. I kan i samarbejde med vores erfarne ferierådgivere finde netop den ferie, der passer lige til jeres behov og ønsker.