Det kan være svært at gøre sig klog på lovgivningen omkring autostole og sikkerhedsudstyr, så vi bringer dig her en kort oversigt over, hvad du bør være særligt opmærksom på inden afrejse. Husk, at det kan koste dig et klip i kørekortet, hvis børn under 15 år ikke er fastspændt korrekt.
Kort og godt
Ifølge dansk lovgivning er følgende regler gældende for passagererne i bilen:
Der er tre forskellige godkendelsesmærker, som du skal kigge efter, når du vælger stol, og disse er:
De fire størrelsesordninger
Hvilken autostol du skal vælge, afhænger af dit barns alder og vægt. Vi bringer dig her en række guidelines til, hvordan du finder den bedste løsning.
Vægt 0-13 kg (0 – ca. 1 år)
Du kan bruge en babystol fra barnets fødsel og det anbefales, at stolen vender bagud. Skal du på en længere tur, så husk at holde regelmæssige pauser, hvor barnet bliver taget op af stolen. Du bør skifte stolen, når barnets vægt overstiger 13 kg eller når hovedet begynder at stikke op over stolekanten. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt barnet vokser, men grænsen overskrides typisk, når barnet er i omkring 8-13 måneder gammel.
Er du alene i bilen, kan det være en fordel at placere barnet på forsædet. Vær dog opmærksom på, at airbaggen skal være slået fra. Er I flere i bilen, kan du med fordel placere barnet på bagsædet sammen med en anden person.
Vægt 9-18 kg (ca. 9 mdr. – 4 år)
En stol, der vender mod kørselsretninger er det sikreste valg for børn, men kræver ofte lidt mere plads. Husk, at airbaggen ikke må være aktiv, hvis I bruger denne ordning. Mange vælger dog en stol, der vender med kørselsretningen, da den ofte er lettere at afmontere. Det frarådes også at slå airbaggen fra i denne position, men det er ikke en nødvendighed.
Vægt 15-36 kg (fra ca. 4 år)
Når barnet er vokset ud af børnestolen, bør du købe en selepude med ryglæn. Pudens funktion er at løfte barnet op, så selen passer over skulder og hofte. Selepuder kan også fås uden ryglæn – disse skal dog kun bruges i tilfælde, hvor barnet er blevet for høj til ryglænet.
Over 135 cm
Når dit barn måler 135 cm eller derover er en autostol ikke længere nødvendig, og må derfor gerne bruge bilens almindelige sele.
Airbag – opsummering
Som udgangspunkt hedder det sig, at børn skal være minimum 140 cm før de sidder bag ved en aktiv airbag. Det er forbudt ved lov at placere en bagudvendt stol ved en aktiv airbag.
Lovgivning
Det er påbudt ved dansk lovgivning, at børn under 135 cm skal være iført godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til højde og vægt. Der skelnes typisk mellem tre perioder i et barns liv, hvor forskellige regler er gældende, og disse er:
Krav til perioderne
Selvom du som tommelfingerregel kan tage udgangspunkt i ovenstående, så bør du alligevel sikre dig at:
Lovlig autostol
Der er forskellige godkendelsesmærker, som du kan være opmærksom på, når du anskaffer dig en stol:
Trygfonden har i samarbejde med rådet for sikker trafik udarbejdet en pjece, der indeholder alle de nødvendige informationer, se den her.
Regler for autostole i andre lande
Du bør også være opmærksom på, at der i nogle lande er andre regler omkring brugen af autostol og sikkerhedsudstyr. FDM har lavet en oversigt, der viser i hvilke lande lovgivning afviger fra den danske, se den her.
Kilde: Trygfonden, Rådet for sikker trafik